Trafiksikkerhed i et historisk perspektiv

Antallet af dræbte i trafikken i Danmark er faldet markant i de seneste fem årtier. Fra 1213 dræbte i det tragiske rekordår 1971 til 171 i 2018. En meget positiv udvikling, der skyldes en målrettet indsats for at forebygge ulykker. Køretøjernes sikkerhed er øget. Den trafikale infrastruktur er moderniseret med trafiksikkerhed for øje. Og færdsels­reglerne med tilhørende køreundervisning og politikontrol er løbende blevet moderniseret og forbedret for at undgå ulykker.

Set over tid har Danmark dermed klaret sig godt med hensyn til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken og generelt at tage vare på trafiksikkerheden. 

Desværre har vi gennem de seneste fem-seks år oplevet en stagnation i den positive udvikling og her de seneste to år ligefrem en tilbagegang. 

Det kan skyldes flere ting. Nye udfordringer, så som mobiltelefonen og den deraf følgende uopmærksomhed i trafikken, er et fænomen, der har endog meget stor betydning for ulykkesudviklingen. På denne front er netop gruppen af børn og unge særligt eksponerede som en konsekvens af deres behov for til stadighed at være på de sociale medier. 

Generelt spiller oplevelsen af en lettere forrået trafikkultur, mindre politikontrol på vejene og uhensigtsmæssige tiltag på den trafikmæssige lovgivningsfront også ind. 

Tilbage står så, at trafikulykker fortsat er et af de områder, der hvert år er årsag til, at mange menneskers tilværelse med et slag ændrer sig helt fundamentalt, livsdrømme knuses og generelt skaber sorg hos rigtig mange danske familier og i danske hjem. Hertil kommer så, at trafikulykker fortsat belaster samfundsøkonomien med et to­cifret milliardbeløb år efter år. 

Store menneskelige og økonomiske omkostninger

Udrykning ved uheld
Trafikulykker udgør et alvorligt samfunds­mæssigt problem, som medfører store menneskelige og økonomiske omkostninger. Hvert år bliver der dræbt omkring 200 mennesker i trafikken i Danmark, og ca. 35.000 kommer på sygehusene for at blive behandlet for alvorlige eller lette skader.
I en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte i 2018 svarede 14 % af de adspurgte, at de kender en person, der inden for de sidste fem år har mistet livet i trafikken. Hver tredje kender en person, der inden for de sidste fem år er kommet alvorligt til skade i trafikken.

Det betyder, at ved næsten ethvert middags­selskab i Danmark, vil der være én eller flere personer omkring bordet, der kan fortælle, at de selv, en ven, kollega eller et familiemedlem er blevet ramt af en ulykke i trafikken.

Det må derfor være målet at nedbringe antallet af trafikulykker, som menneske­ligt vil være en kæmpe gevinst. Trafik­ulykkerne koster mange liv og påfører endnu flere mennesker fysiske skader og i nogle tilfælde også langvarige psykiske skader. Det er menneskeligt en meget høj pris at betale.

Omkostninger for politiregistrerede personskader

2018-kr. (runde tal)

Pr. lettere skadet

Pr. alvorligt skadet

Pr. dræbt

Ambulance og politi
8.000
8.000
6.000
Behandling og pleje
100.000
520.000
40.000
Produktionstab, netto
230.000
520.000
1.800.000
Velfærdstab
310.000
4.000.000
31.000.000
I alt
650.000
5.100.000
33.000.000
Kilde: Færdselssikkerhedskommissionen

Trafikulykker koster milliarder årligt

Færre trafikulykker vil også være en økonomisk gevinst for samfundet. I de sidste fem år (2014-2018) har de samfundsøkono­miske omkostninger ved personskader i trafik­ulykker været på 16-17 mia. kr. hvert år. 

De personrelaterede omkostninger ved trafikulykker med dræbte og tilskadekomne er for en trafikdræbt cirka 35,4 mio. kr., en alvorlig tilskadekommen ca. 5,5 mio. kr. og en lettere tilskadekommen ca. 700.000 kr. (kilde: DTU, Transportøkonomiske Enheds­priser 2019).
Mere end 4 ud af 5 dræbte eller alvorligt tilskadekomne i trafikken kommer til skade på kommunale offentlige veje eller private fællesveje.

Kommunernes årlige udgifter som følge af færdselsulykker er mere end 4 milliarder kroner, hvoraf omkring 75 pct. går til pleje, genoptræning m.v.

Kilde: Færdselssikkerhedskommissionen
Omkostningerne ved uheld består dels af direkte omkostninger i form af udgifter til politi, redning og medicinsk behandling samt materielskadeomkostninger, dels af in­­direkte omkostninger i form af produktionstab og værdien af tabte menneskeliv
(velfærdstab). Der er med andre ord god samfundsøkonomi i at arbejde for at forebygge hver eneste trafikulykke. Færre trafikulykker vil også kunne frigive mange ressourcer hos politi og redningsberedskab samt i sundhedsvæsenet og kommunerne til fx læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere og fysioterapeuter.

Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med flere politikredse tidligere opgjort, at én enkelt trafikulykke med alvorlig personskade lægger beslag på mindst 40 arbejds­timer alene hos politiet, når man ser på den tid, politiet bruger på selve opgaven samt sagsbehandling.

Så ikke alene ud fra menneskelige, men også ud fra samfundsøkonomiske interesser er der rigtig gode grunde til fortsat at have et skarpt øje rettet mod indsatser og initiativer, der kan fremme trafiksikkerheden.
Dræbte i 2014-2019

TILBAGESLAG I 2019

Desværre viser de dugfriske tal for trafik­ulykker i 2019, at udviklingen nu går den forkerte vej. Antallet af trafikdrab steg, som tidligere nævnt, igen til over 200.

Det er en dybt alvorlig udvikling, der kalder på politisk handling, nytænkning og fornyet indsats hos de mange aktører med ansvar for trafiksikkerheden. Herunder udarbejdelsen af den ny handlingsplan for Færdselssikkerhedskommissionen, der ventes godkendt og offentliggjort i efteråret 2020.

ET MENNESKELIV ER UNIKT OG UERSTATTELIGT

Hvert eneste menneskeliv er unikt og uerstatteligt. Det har været og bør fortsat være den overordnede etiske tilgang til arbejdet med trafiksikkerhed. Vi kan som samfund ikke leve med, at så mange menneskeliv går tabt i trafikken. Derfor skal vi hele tiden søge nye veje til forebyggelse af alvorlige trafikulykker. Hos denne bogs forfattere hersker der ingen tvivl om behovet for langt mere fokus på den menneskelige faktor, nemlig befolkningens trafikkultur som helhed og den trafikale adfærd hos den enkelte trafikant. 

Den omsiggribende egoisme og hensynsløshed er utvivlsomt årsag til rigtig mange ulykker, der kunne være undgået, hvis der i langt højere grad blev vist hensyn og givet plads til andre i trafikken. Derfor skal vi finde nye veje til at forbedre den trafikale adfærd i alminde­lighed og blive bedre til at forebygge den ofte dødsensfarlige egoisme, vejvrede og hensynsløshed i trafikken. Der er kort sagt behov for en trafikmoralsk genoprustning, hvis vi skal nå målet om markant lavere antal trafikdræbte. Herom mere senere i bogen.
Ulykke

Stop Trafikal Egoisme

GF

Websitet Stop Trafikal Egoisme er produceret i samarbejde med GF Fonden