Historisk indsigt som afsæt for fremtidens indsats for trafiksikkerheden

Som et godt afsæt til den fremtidige indsats for trafiksikkerheden vil vi i dette kapitel dvæle lidt ved historien. Herunder den vedholdende indsats, som Færdselssikkerhedskommissionen, Rådet for Sikker Trafik (tidligere Rådet for Større Færdselssikkerhed), Forenede Danske Motorejere (FDM), forsikringsbranchen, trafikmyndighederne, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en række andre aktører har ydet gennem årtier. Vi ser også nærmere på udviklingen i færdselsreglerne og ulykkesstatistikkerne fra bilens barndom til vore dage.

Kommissionen

Færdselssikkerhedskommissionen

Gennem tiderne har der naturligt været politisk fokus på, hvad der kunne gøres for at styrke trafiksikkerheden. Det gjorde sig også gældende i 1960’erne, hvor regering og Folketing var under indtryk at den kraftige vækst i trafikken – og ulykkerne. I maj 1966 nedsatte justitsministeren en Færdselssikkerhedskommission, der havde til opgave at klarlægge trafiksikkerhedens problemer og fremkomme med forslag til en beslutsom og systematisk indsats mod det voksende antal trafikulykker.

Efter at Færdselssikkerhedskommissionen af 1966, i perioden fra december 1983 til august 1985 reelt havde ligget i dvale, blev der i december 1985 fremsat et forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en ny og udvidet Færdselssikkerhedskommission. Det førte frem til, at justitsministeren i sommeren 1986 besluttede at nedsætte Færdselssikkerhedskommissionen, som vi kender den i dag. Den består af repræsentanter fra politiske partier samt relevante myndigheder og organisationer. I forbindelse med en resortomlægning mellem ministerierne i 2015 blev færdselsloven og færdselssikkerhed flyttet fra Justitsministeriet til Transportministeriet, så kommissionen nu henhører under transportministeren, der udpeger kommissionens formand og næstformand.

Kommissionens opgave

Et politisk vedtaget kommissorium fastsætter følgende opgave: ”Det er Færdselssikkerhedskommissionens opgave at komme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kan nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen skal endvidere afgive vurdering af forslag inden for færdselslovgivningen og administrationen heraf. Transportministeren kan anmode om, at et bestemt emne tages op i kommissionen. Det forudsættes, at Færdselssikkerhedskommissionen afholder møder og konferencer med organisationer og andre, der har interesse i færdselssikkerhedsspørgsmål.”

Kommissionens sammensætning

Følgende myndigheder og organisationer inviteres til at sende en repræsentant til at deltage i Færdselssikkerhedskommissionens møder:

Dansk Kørelærer-Union, Kørelærerforeningen, Foreningen af Frie Kørelærere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Midtsjællands Kørelærerforening eller Nordsjællands Kørelærerforening.

Dansk Transport og Logistik (DTL)
Fagligt Fælles Forbund 3F

Forenede Danske Motorejere (FDM)

Cyklistforbundet

MC Touring Club Danmark eller Danske Motorcyklister

Dansk Fodgænger Forbund

Rådet for Sikker Trafik

Styrelsen for Patientsikkerhed

Kommunernes Landsforening (har mulighed for at sende to)

Institut for Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Rigspolitiet

Københavns Politi

Politiforbundet

Havarikommissionen for vejtrafikulykker (HVU)

Vejdirektoratet

Færdselsstyrelsen (har mulighed for at sende to)

Justitsministeriets departement

Transport- og Boligministeriets departement

HANDLINGSPLANER - OG OPFØLGNING PÅ DEM

Færdselssikkerhedskommissionen udsendte i 1988 ”Færdselssikkerhedspolitisk Handlingsplan”. Den var op gennem 1990’erne med til at sætte dagsordenen for trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Handlingsplanen havde det overordnede mål, at antallet af dræbte og tilskadekomne inden udgangen af 2000 skulle være reduceret med mindst 40 pct. i forhold til udgangspunktet, som var gennemsnittet af årene 1986/87 med 711 dræbte og 12.707 tilskadekomne! I 2000 blev 499 mennesker dræbt i trafikken. Det svarede til et fald på ca. 30 pct. i forhold til 1986/87. Antallet af tilskadekomne faldt i samme periode med ca. 28 pct. Således oplevede man alene i den første handlingsplans periode en reduktion på 30 pct. i antallet af dræbte og tilskadekomne. Da ulykkestallene i midten af 1990’erne igen begyndte at stige, udarbejdede kommissionen ”Strategiplan 1995-2000”, som opfordrede alle aktører til at udarbejde handlingsplaner for trafiksikkerhed. Opfordringen blev glædeligvis taget op i mange amter og kommuner. Alle amter og lidt over halvdelen af landets kommuner satte dengang konkrete mål for trafiksikkerheden og fik udarbejdet handlingsplaner.

Også regeringen fulgte opfordringen og udarbejdede i 1997 sin egen handlingsplan ”Hver ulykke er én for meget”. Heri blev der for første gang i Danmark formuleret den vision, at det principielt ikke accepteres, at der sker ulykker i trafikken.

VISION - NUL ULYKKER

Visionen udstak en kurs mod et fremtidigt trafiksystem helt uden trafikulykker og søgte at fastholde fokus på den forebyggende indsats. Visionen stillede krav til statslige og lokale myndigheder, til virksomhedsledere, til medarbejdere og til hver enkelt trafikant.

I 2000 udarbejdede kommissionen en ny ”Handlingsplan 2000: Hver ulykke er én for meget. Trafiksikkerhed starter med dig. Mod nye mål 2001-2012”. Målet for den nye handlingsplan var, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skulle reduceres med mindst 40 pct. frem til 2012. Udgangspunktet var nu ulykkestallene for 1998. Altså skulle man i 2012 højst have 300 dræbte og 2.830 alvorligt tilskadekomne. Trafiksikkerhedsarbejdet skulle ifølge handlingsplanen bygge på følgende strategier:

Indsatser i både privat og offentligt regi.

Fire centrale og synlige nøgleområder: For høj fart, spritkørsel, cyklister og vejkryds.

Det lokale trafiksikkerhedsarbejde skulle styrkes.

Der skulle tilvejebringes ny viden om trafiksikkerhed.

Det indebar et behov for at afsætte flere midler til forstærkede, landsdækkende kampagner for trafiksikkerhed. De skulle være pågående, målrettede, systematiske og gentages jævnligt.

Færdselssikkerhedskommissionen ønskede også, at der i perioden skulle skabes en folkelig forståelse for det nødvendige i at overholde de gældende fartgrænser. Hvis erfaringerne med forsøget med automatisk trafikkontrol havde effekt på for høj fart, anbefalede kommissionen at indføre det på landsplan.

Kampagneindsatsen for øget brug af sikkerhedsseler skulle også forstærkes. Kampagnerne skulle både indeholde information og politimæssig opfølgning. I denne sammenhæng pegede kommissionen på behovet for en kraftig forhøjelse af det daværende bødeniveau for at køre uden sele.

Det var allerede da lykkedes at skabe en generel holdningsændring til spritkørsel. Det ansås ikke længere for acceptabelt. Denne holdningsændring skulle fastholdes, og samtidig skulle der være en forstærket indsats over for de grupper, der fortsat kører spritkørsel. Det gjaldt bl.a. mænd mellem 18 og 24 år, som er voldsomt overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. Handlingsplanen foreslog en undersøgelse af, om en såkaldt klippekortsordning kunne have en effekt på trafiksikkerheden generelt – og særligt på de 18 til 24-åriges ulykkesrisiko.

TRANSPORTKØBERS ANSVAR FOR TRAFIKSIKKERHEDEN

Endvidere fastslog handlingsplanen, at virksomheder har et særligt ansvar for at være med til at forbedre trafiksikkerheden, fordi den organiserede transport udgør en meget stor del af trafikken. Transportkøbere burde således stille krav til transportvirksomhederne om trafiksikker transport og udarbejdelse af virksomhedsplaner for trafiksikkerhed.

Det lokale trafiksikkerhedsarbejde skulle også styrkes, og handlingsplanen gav en række forslag og anbefalinger: Trafiksikkerhed skulle tænkes ind i den overordnede fysiske planlægning bl.a. ved placering og planlægning af skoledistrikter, lokalisering af transporttunge virksomheder, indretning af nye boligområder og ved både nyanlæg og ombygninger. Det blev anbefalet at oprette lokale færdselssikkerhedsudvalg i amter og kommuner.

STYRKET FORSKNING

Øget forskning blev efterlyst i handlingsplanen, som foreslog, at der blev oprettet en havarikommission for vejtrafikulykker for at få en mere detaljeret og systematisk viden om årsag og omstændigheder ved forskellige typer af trafikulykker og dermed et bedre grundlag for en målrettet, forebyggende indsats. Kommissionen pegede særligt på tre områder med behov for øget forskning og viden:
1. Ulykkesårsager og risikoopfattelse.
2. Trafikantadfærd, og
3. Effekt af virkemidler.

Endelig kom handlingsplanen med 62 konkrete forslag til aktiviteter, der kunne medvirke til at nå målene. Handlingsplanens mål om en 40 pct. reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne var tæt på at være opfyldt ved udgangen af 2006, hvor antallet af dræbte var 306, og hvor antallet af alvorligt tilskadekomne blev opgjort til 2.911.

En række af handlingsplanens forslag blev gennemført, mens en række andre blev overset. I dag kan det konstateres, at svagheden ved handlingsplanen var, at den ikke indeholdt klare ansvarsfordelinger, finansiering eller operationelle mål for lovgivningsmæssige og administrative indsatser.

ETABLERING AF ARBEJDSGRUPPEN EFFEKTIVEREDE INDSATSEN

Revisionen af handlingsplanen begyndte i efteråret 2005 med nedsættelse af en Arbejdsgruppe under Opfølgningsgruppen vedrørende Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Arbejdsgruppen havde som grundlag nedenstående kommissorium:
Gruppen skal:
- gøre status for det hidtidige arbejde med handlingsplanen.
- udarbejde et forslag til en revideret handlingsplan.
- gennemgå handlingsplanen fra 2000 med fokus på ændringer i forudsætninger.
- skal identificere gennemførte og ikke gennemførte initiativer.

Initiativer uden for handlingsplanen må gerne medtages. Arbejdet baseres på udviklingen i ulykkestallene. Arbejdsgruppen opsatte på den baggrund nedenstående mål for arbejdet med den nye handlingsplan:
- Klare ulykkesmål
- Klare - og mere detaljerede planmål
- Klar strukturering af de 62 indsatspunkter i forhold til forudsætninger
- Klar tids- og ressourceprioritering
- Klar ansvarsdelegering – centralt og lokalt
- Klar finansiering
- Opfølgning på indsatser og udvikling
- Nye initiativer
- Planen skal være folkeligt fælleseje

Der hersker ingen tvivl om, at denne tiltrængte operationalisering af arbejdet med Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan bidrog væsentligt til den fortsatte succes med at få sænket ulykkestallene. Ikke mindst Færdselssikkerhedskommissionens daværende formand, Karsten Nonbo, ydede en meget stor personlig indsats for at effektivisere den vigtige opfølgning på kommissionens handlingsplaner.

Ny handlingsplan for 2013-2020

Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplaner har gennem tiden dannet en god ramme for de indsatser, som statslige, regionale, kommunale og private aktører har stået for de sidste 25 år.

Her har den fælles, gensidige forpligtelse til at forbedre trafiksikkerheden givetvis været en medvirkende årsag til faldet fra mere end 700 dræbte og næsten 13.000 tilskadekomne i slutningen af 1980’erne til nutidens omkring 200 dræbte og 4.000 tilskadekomne. De sparede liv og de færre tilskadekomne betyder naturligvis, at færre familier har måttet kæmpe med følgerne af en trafikulykke. For samfundet er der tillige opnået en væsentlig gevinst, idet færre dræbte og tilskadekomne har betydet færre udgifter til indsats, indlæggelser, genoptræning og udbetaling af overførselsindkomster. Det kan med andre ord betale sig at investere i trafiksikkerhed - både for den enkelte og for samfundet.

Hver ulykke er én for meget

Færdselssikkerhedskommissionens vision
var i 2013 fortsat, at hver ulykke er én for meget. Handlingsplanen tager udgangspunkt i, at ulykker kan forhindres og personskadernes alvorlighed formindskes gennem lovgivning og kontrol, undervisning og kampagner samt vejteknik og sikkerhedsteknologi i køretøjerne.

Handlingsplanen kan ses som et idékatalog og styringsredskab for aktørerne, som kan bruges på den korte og lange, strategiske bane. Handlingsplanen fokuserer på de forandringer og forbedringer af trafiksikkerheden, som aktørerne, der er nævnt i handlingsplanen, står for.

Mål for 2020 – maksimalt 120 dræbte

Færdselssikkerhedskommissionen fastsatte i 2013 det mål, at der i 2020 maksimalt bør være 120 dræbte, 1.000 alvorligt og 1.000 lettere tilskadekomne i trafikken.

Færdselssikkerhedskommissionen valgte dermed at følge EU’s målsætning fra 2010 om en halvering af trafikdræbte frem mod 2020. Desuden fastsatte kommissionen en tilsvarende målsætning for antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne. Det var en skærpelse i forhold til de tidligere handlingsplaners målsætninger om reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne.

Der er rigtig mange
involverede i hjælpen, når der sker alvorlige ulykker i trafikken

Færdselssikkerhedskommissionen mod nye mål

Desværre må man i 2020 konstatere, at det ikke lykkedes at nå handlingsplanens mål, idet antallet af trafikdrab igen steg i 2019 til godt 200. Med dette triste afsæt har den nyligt udpegede Færdselssikkerhedskommission indledt arbejdet med en ny handlingsplan for perioden 2021-2030. Arbejdet er forankret med Vejdirektoratet som den faglige tovholder. Der skal fastsættes nye mål og peges på en bred vifte af virkemidler. Forfatterne til denne bog er ikke i tvivl om, at der fremadrettet bør lægges endnu mere vægt på at bekæmpe hensynsløs og egoistisk adfærd i trafikken. Og at der over en bred front – fra køreskoler, børnehaver, skoler, i familierne, på arbejdspladserne og i erhvervslivet generelt – skal arbejdes målrettet på en trafikmoralsk genoprustning i Danmark. Med mange forskellige aktører på området står det klart, at netop arbejdet med trafiksikkerhed kræver en høj grad af videndeling og koordination. Kun derved opnås den fornødne slagkraft. På denne baggrund var, er og bliver Færdselssikkerhedskommissionens indsats helt afgørende. Dertil kommer, at vi også hele tiden skal have blik for udviklingen i landene omkring os.

Transportminister Benny Engelbrecht udpegede i 2019 følgende formandskab for Færdselssikkerhedskommissionen:

Formand:

Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre

Næstformand:

Kristian Pihl Lorentzen, Venstre

Forrige artikel:
Trafiksikkerhed historisk perspektiv

Næste artikel:
Rådet for Sikker Trafik