Tohjulede køretøjer

I de senere år er der kommet en række nye motoriserede eldrevne køretøjer på markedet. Folk var begyndt at køre rundt på dem uden, at der var nogen regler på området. Til stor glæde for bl.a. turister i København og andre storbyer. For at sikre mere ordnede forhold besluttede Folketinget, at der fra januar 2019 indførtes en forsøgsordning med afsæt i en række konkrete regler (se faktaboks næste side).

Det har dog efterfølgende vist sig, at navnlig brugere af el-løbehjul har svært ved at overholde reglerne og at mange andre trafikanter såsom fodgængere og cyklister føler sig generede af de nye køretøjer.

Desuden har der være en del alvorlige ulykker med el-løbehjul. På blot tre måneder modtog akutmodtagelsen på Bisbjerg og Frederiksberg hospitaler 50 patienter, der var kommet til skade på el-løbehjul – heraf omkring 40 pct. med hovedskader.

Der er således en udfordring med sikker­heden, hvorfor der efter en evaluering vil ske en justering af forsøgsordningen i løbet af 2020. Herunder overvejes det at indføre påbud om sikkerhedshjelm og skærpede krav til løbehjulenes teknologi.


En anden alvorlig udfordring er imidlertid, at brugerne ofte bryder reglerne og opfø­rer sig dårligt. Herunder med kørsel i påvirket tilstand, kørsel med to personer på et el-løbehjul og skødesløs parkering – eller rettere henkastning - efter brug, hvilket er til gene for bl.a. fodgængere i byerne.

En sådan adfærd er udtryk for trafikal egoisme, der formentlig kun kan bekæmpes med forbedret teknologi på løbehjulene, styrket kontrol og udstedelse af bøder.

I storbyerne er knallerter ikke særligt udbredt fordi de unge har mulighed for at benytte cykel på grund af de relativt korte afstande, ligesom der er adgang til et vidt forgrenet net af kollektiv trafik.

Helt anderledes er det ude på landet. Her er der langt mellem busserne – og i særdeles­hed mellem togene. Derfor er der blandt mange unge på landet et stort ønske om at få en knallert, der kan give dem en markant og øget mobilitet. Og en ny frihed.

Sådan var det også for den ene af forfatterne til denne bog, Kristian Pihl Lorent­zen, der på hans 15 års fødselsdag i maj 1976 drog til cykelhandler Josefsen i Voldby for at købe en splinterny PUCH Grand Prix knallert for opsparede penge. Det var en stor dag med en ubeskrivelig lykkefølelse. Nu kunne man pludselig køre vidt omkring og det gav en dejlig følelse af frihed, ligesom der var forbundet en vis prestige – også i forhold til pigerne - i at køre på en flot knallert.

Da Folketinget i 2016 besluttede, at man igen måtte køre lille knallert fra man fylder 15 år, var det et godt tiltag til styrkelse af de unges mobilitet – ikke mindst i yderområderne. Et næste naturligt skridt er at indføre kørsel med stor knallert fra man fylder 16 år, så der kommer en mere trinvis tilgang til de unges brug af motoriserede køretøjer. Imidlertid er det forbundet med en vis sikkerhedsrisiko at køre på knallert, selvom der i de senere år er indført en række tiltag til forebyggelse af ulykker, herunder skærpede krav til køreuddannelsen.

Det står nemlig klart, at knallertulykkerne sker, når de unge bryder loven ved at tune knallerten, køre uden hjelm eller køre i påvirket tilstand. Desuden er det utrygheds­skabende, ikke mindst for ældre borgere, når knallertkørere drøner rundt på gangstier i boligområder. En sådan form for egoisme og lovbrud skal bekæmpes – ikke kun med politikontrol. Også forældrene har et an­svar for at deres børn opfører sig ordentligt i trafikken, hvad enten det gælder kørsel på knallert, cykel eller el-løbehjul.