En mere ekstrem form for trafikal egoisme finder vi hos de såkaldte vanvidsbilister. Her er der tale om en fuldkommen kynisk og hensynsløs tilsidesættelse af trafik­sikkerheden ved kørsel med meget høje hastigheder. Ofte langt over det dobbelte af, hvad hastighedsgrænsen tilsiger.

Vanvidsbilisme er givetvis også knyttet til en slags manddomsprøve, der florerer i bandemiljøer og andre grupperinger, hvor det drejer sig om at hævde sig overfor hinanden. Ja, ofte praler vanvidsbilister med deres uhyrlige kørsel ved at lægge videoer på de sociale medier. Det sker så på vi andres bekostning. Og ofte går det grueligt galt – som i 2019, hvor en vanvidsbilist påkørte og dræbte en politi­betjent midt i København.

Vanvidsbilisme er fuldkommen uacceptabelt set med samfundets øjne. I skrivende stund er der en politisk proces i gang for at få lovgivet om nye tiltag, der kan sætte en effektiv stopper for vanvidsbilisterne, herunder omgående frihedsberøvelse og konfiskation af køretøjer.

En ting er sikkert: Vanvidsbilisme er et ekstremt farligt uvæsen, der er udtryk for egoisme og afstumpethed i højeste potens.

Som beskrevet i første kapitel er vejvrede, aggressivitet og chikane i trafikken et pro­blem, der desværre er i fremmarch. Mange oplever vreden på vejene. Det gælder skolevogne, der ofte får både hornet og fingeren, fordi en elev under oplæring i sagens natur kører langsomt og forsigtigt. Det gælder, når skolepatruljer, der er sat i verden for at øge deres skolekamme­­ra­ters sikkerhed, oplever at få aggressive reaktioner. Det gælder når en ældre eller handicappet bilist, der, på ansvarlig vis, kører forsigtigt for at kompensere for nedsat reaktionsevne, chikaneres af vrede og utålmodige medtrafikanter. Helt galt går det, når vejvreden bliver så voldsom, at det ender med vold eller højlydte trusler. Vejvrede og chikane er et udtryk for trafikal egoisme, der underminerer trafiksikkerheden og ødelægger det gode humør i trafikken.

For stor mængde alkohol og stoffer i blodet svækker opmærksomheden, reaktionsevnen og dømmekraften. Det siger sig selv, at det er en farlig cocktail, hvis man så også sætter sig bag rattet, op på cyklen eller løbehjulet. Tallene taler da også for sig selv. I 2018 blev 32 personer dræbt og 364 kom til skade som følge af spiritusulykker, svarende til 11 pct. af alle ulykkerne i 2018. Glædeligvis er omfanget af spritkørsel faldende. I 2007 var der 11.768 sigtelser for spirituskørsel, mens antallet af sigtelsen var faldet til 5.601 i 2017. En glædelig gene­rel udvikling. Omvendt er det gået med antallet af sigtelser for narkokørsel, der steg fra 113 i 2007 til 7.056 i 2017.

Det er en dybt bekymrende udvikling, der dog skal ses i lyset af, at politiets kontroller har fået mere fokus på narkokørsel. Når det gælder kørsel i påvirket tilstand, er det vigtigt at være opmærksom på begrebet ”anden­dagsbrandert”. Nedenstående ek­sempel i faktaboksen viser, at der dagen derpå ofte fortsat er alt for høj koncentration af alkohol i blodet. Under alle omstændigheder skal det slås fast, at kørsel i påvirket tilstand er grov trafikal egoisme, der tilsidesætter hensynet til andre menneskers liv og helbred.