Til fare for andre i trafikken

Når vi bevæger os uansvarlig i trafikken er vi ikke kun til fare for os selv - men også for andre trafikanter.

VANVIDSBILISTER

CHIKANE OG VREDE I TRAFIKKEN

KØRSEL I PÅVIRKET TILSTAND

HESYNLØS KØRSEL VED VEJARBEJDE

Vanvidsbilist

En mere ekstrem form for trafikal egoisme finder vi hos de såkaldte vanvidsbilister. Her er der tale om en fuldkommen kynisk og hensynsløs tilsidesættelse af trafik­sikkerheden ved kørsel med meget høje hastigheder. Ofte langt over det dobbelte af, hvad hastighedsgrænsen tilsiger.

Vanvidsbilisme er givetvis også knyttet til en slags manddomsprøve, der florerer i bandemiljøer og andre grupperinger, hvor det drejer sig om at hævde sig overfor hinanden. Ja, ofte praler vanvidsbilister med deres uhyrlige kørsel ved at lægge videoer på de sociale medier. Det sker så på vi andres bekostning. Og ofte går det grueligt galt – som i 2019, hvor en vanvidsbilist påkørte og dræbte en politi­betjent midt i København.

Vanvidsbilisme er fuldkommen uacceptabelt set med samfundets øjne. I skrivende stund er der en politisk proces i gang for at få lovgivet om nye tiltag, der kan sætte en effektiv stopper for vanvidsbilisterne, herunder omgående frihedsberøvelse og konfiskation af køretøjer.

En ting er sikkert: Vanvidsbilisme er et ekstremt farligt uvæsen, der er udtryk for egoisme og afstumpethed i højeste potens.

Vanvidsbilist definition

Hvis en trafikant bevidst accepterer eller ligefrem opsøger risici i sin kørsel, kan risikovillig kørsel udpeges som et forhold, der er med til at forklare, at en ulykke sker.

Føreren har en adfærd, som indebærer en for­højet risiko, og som udfordrer egne og køretøjets præstationer. Føreren er bevidst om, at der er en risiko forbundet med den trafikale adfærd, eller adfærden er betinget af ønsket om spænding. Risikovillig kørsel kan også betragtes som bevidst hasarderet kørsel.

Som eksempler på risikovillig kørsel kan nævnes kørsel med høj fart på steder med krydsende trafik eller i kurver.

Kilde: Havarikommissionen for Vejulykker.

Chikane og vrede i trafikken

Som beskrevet i første kapitel er vejvrede, aggressivitet og chikane i trafikken et pro­blem, der desværre er i fremmarch. Mange oplever vreden på vejene. Det gælder skolevogne, der ofte får både hornet og fingeren, fordi en elev under oplæring i sagens natur kører langsomt og forsigtigt. Det gælder, når skolepatruljer, der er sat i verden for at øge deres skolekamme­­ra­ters sikkerhed, oplever at få aggressive reaktioner. Det gælder når en ældre eller handicappet bilist, der, på ansvarlig vis, kører forsigtigt for at kompensere for nedsat reaktionsevne, chikaneres af vrede og utålmodige medtrafikanter. Helt galt går det, når vejvreden bliver så voldsom, at det ender med vold eller højlydte trusler. Vejvrede og chikane er et udtryk for trafikal egoisme, der underminerer trafiksikkerheden og ødelægger det gode humør i trafikken.

Kørsel i påvirket tilstand
- alkohol og stoffer

For stor mængde alkohol og stoffer i blodet svækker opmærksomheden, reaktionsevnen og dømmekraften. Det siger sig selv, at det er en farlig cocktail, hvis man så også sætter sig bag rattet, op på cyklen eller løbehjulet. Tallene taler da også for sig selv. I 2018 blev 32 personer dræbt og 364 kom til skade som følge af spiritusulykker, svarende til 11 pct. af alle ulykkerne i 2018. Glædeligvis er omfanget af spritkørsel faldende. I 2007 var der 11.768 sigtelser for spirituskørsel, mens antallet af sigtelsen var faldet til 5.601 i 2017. En glædelig gene­rel udvikling. Omvendt er det gået med antallet af sigtelser for narkokørsel, der steg fra 113 i 2007 til 7.056 i 2017.

Det er en dybt bekymrende udvikling, der dog skal ses i lyset af, at politiets kontroller har fået mere fokus på narkokørsel. Når det gælder kørsel i påvirket tilstand, er det vigtigt at være opmærksom på begrebet ”anden­dagsbrandert”. Nedenstående ek­sempel i faktaboksen viser, at der dagen derpå ofte fortsat er alt for høj koncentration af alkohol i blodet. Under alle omstændigheder skal det slås fast, at kørsel i påvirket tilstand er grov trafikal egoisme, der tilsidesætter hensynet til andre menneskers liv og helbred.
Det vurderes, at der kører dagligt kører 10.000 spirituspåvirkede bilister rundt på de danske veje.

Kilde: Trygfonden

Hvornår må du køre dagen derpå?

Katrine er til julefrokost og får den første genstand kl. 18.15 som velkomstdrink.

Resten af aftenen drikker hun følgende:

Til silden: 1 alm. øl og 1 snaps (2 genstande)
Til andestegen: 2 glas rødvin (2 genstande)
Til risalamanden: 1 glas portvin (1 genstand)
Efter middagen og frem til natmad kl. 02:00: 2 øl og 1 gin & tonic (3 genstande).
I alt: 9 genstande.
Katrine vejer 65 kg og forbrænder derfor 1 genstand på ca. 1 time og 45 minutter. Forbrændingen går dog først i gang efter ca. 45 minutter. Det betyder, at Katrines promille først vil ramme 0 kl. 10.45 næste dag.

Katrine skal køre sin søn til fodboldkamp næste morgen og føler sig egentlig frisk nok til at køre. Men da hun sætter sig bag rattet i god tro, er hun spritbilist!
Det er alt for kompliceret at regne promillen ud efter en våd aften. Så lad hellere bilen stå!
Kilde: Fakta om alkohol fra Regionernes ANT-kursus.
Pas på min far
Vejarbejde

God adfærd over for udrykningskøretøjer eller reddere på vejen:

Sænk farten.
Hold ekstra afstand til reddere, havarerede
biler og udrykningskøretøjer.
Skift vognbane i god tid på motorvejen.
Efterlad et tomt spor ud for havarerede
biler i nødsporet.
Vis hensyn og giv redderne arbejdsro, så trafikken kan flyde normalt igen hurtigst muligt.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik
Ulykke

Hensynsløs kørsel ved vejarbejde
eller ulykkessteder

Vejarbejdere, redningsfolk og andre, der på vegne af alle vi andre, skal løse deres opgaver på vejbanen, er i sagens natur særligt udsatte. Alligevel er der mange eksempler på, at bilerne drøner forbi med høj fart, selvom der er opsat tydelig skiltning med nedsat fart.

Det handler i høj grad om, at alle trafi­kanter bidrager til et sikkert arbejdsmiljø for vejens brave folk. En af denne bogs forfattere, Kristian Pihl Lorentzen, har haft dette alvorlige problem tæt inde på livet, idet Kristians egen far, vejarbejder Preben Pihl, i 1995 omkom på grund af påkørsel under udøvelse af vejarbejde i Sønderjylland.

Vejdirektoratet meddelte i 2019, at der i de seneste fem år har været mellem 208 og 263 ulykker ved vejarbejde om året. For at forbedre bilisternes adfærd har 3F og Asfaltindustrien kørt den effektfulde kampagne, ”Pas på min far”, der appellerer til at tage bedre hensyn til vejarbejderne. Kampagnen blev i 2019 bakket op af Vej­direktoratet, der sideløbende kører kampagnen ”Stil skarpt – vejarbejde kræver fokus”. Også kommunerne og asfalt­firmaerne bakkede op med opsætning af kampagneskiltene ”Pas på min far” ved strækninger med vejarbejder.

Som supplement til skiltene med børne­tegninger har mange vejarbejderne båret refleksveste med ”Pas på min far”. Det initiativ kommer fra vejarbejderne selv, der ønsker at gøre kampagnen endnu mere synlig ved at bære det stærke budskab på ryggen. Det skal minde bilisterne om, at det er forældre som dem selv, der arbej­der langs vejene, der også gerne vil sikkert hjem til deres elskede børn.

Tal fra 2017 viser, at 64 pct. af redderne fra SOS Dansk Autohjælp har oplevet en farlig situation, hvor de måtte springe for livet for ikke at blive ramt af en bilist. I nog­le tilfælde er det desværre også gået galt. Således oplyser 28 pct. at redderne, at de har fået påkørt deres afspærringsmateriel af en uopmærksom bilist, mens 9 pct. selv er blevet påkørt.
Vi skal passe godt på de folk, der arbejder på vejen til gavn for alle vi andre.

Stop Trafikal Egoisme

GF

Websitet Stop Trafikal Egoisme er produceret i samarbejde med GF Fonden

userconstructioncarbullhorn