Efteruddannelse af private trafikanter

Glædeligvis kører der rigtig mange rutinerede og ansvarlige trafikanter rundt på de danske veje. Men der hersker ingen tvivl om, at der inden for såvel teori og praktiske færdigheder er god plads til forbedringer blandt store dele af vores trafikanter. Hvor stor en andel af bilisterne er er i grunden i stand til at bestå en teoriprøve? Færdselsreglerne ændres løbende, og for manges vedkommende er det jo mere end 25 år siden, der blev bestået en teoriprøve. Dertil kommer den naturlige glemselskurve, der ikke altid kan opvejes af rutinen som bilist. Endvidere er der rigtig mange trafikanter, der ikke har prøvet kræfter med kegler og glatis på et køreteknisk anlæg, fordi det slet ikke indgik i køreuddannelsen før i tiden. Endelig er der mange bilister, der med fordel kunne prøve kræfter med kegler og glatis i deres eget aktuelle køretøj, så man lærer dets reaktioner at kende under ekstreme forhold, eksempelvis ved hårde opbremsninger, undvigemanøvrer med høj fart eller bremselængde på glatis.
Teoriårøve
Penge at tjene på ansvarlig adfærd
Eksempelvis økonomi ved frivilligt efteruddannelseskursus hvert femte år:
- Udgift til kursusgebyr: 1.200 kr. (skønsmæssigt).
- Forudsat indtægt ved rabat på bilafgift i fem år: 1.000 kr.
- Forudsat indtægt ved rabat på forsikringspræmie i fem år: 500 kr.
- Fortjeneste over fem år: 300 kr. + visheden om at være en bedre bilist, der bidrager til færre ulykker i Danmark.

RABAT PÅ UDGIFTER

På denne baggrund vil forfatterne slå kraftigt til lyd for, at langt flere bilister og motorcyklister, af egen fri vilje, sørger for løbende efteruddannelse – eksempelvis hvert femte år, startende ca. fem år efter førstegangserhvervelse af kørekortet. Et sådant efteruddannelseskursus bør vare en hel dag, der starter med opdatering på teori og færdselslov, efterfulgt af afpuds­ning af kørefærdigheder i eget køretøj på et køreteknisk anlæg. Alt sammen fore­stået af autoriserede instruktører – ty­pisk kørelærere med en særlig autorisation. Efter­uddannelseskurset afsluttes med overrækkelse af et diplom, der kunne give den pågældende trafikant nogle fordele som anerkendelse af indsatsen for at blive en bedre og mere sikker trafikant. Disse fordele kunne være en årlig rabat på bil­afgiften i størrelsesordenen 200 kr. samt særlige fordele omkring køretøjsforsikringen i form af en kvalifikationsrabat på de årlige forsikringspræmier og/eller en lidt lavere selvrisiko til samme pris. Sammenholdt med, at omtalte efteruddannelseskursus formentlig vil koste i omegnen af 1.200 kr. hvert femte år, er der ligefrem god økonomi i det.

Tilsvarende bør de mange bilister, der ikke har taget færdselsrelateret førstehjælpskursus, opfordres til at gøre dette frivilligt i de kommende år. Ligeledes som led i en god trafikkultur, hvor den enkelte tager et ansvar for at styrke sikkerheden i trafikken. Også når det går galt, og medtrafikanter får behov for livreddende hjælp. Et sådant kursus koster typisk 500-600 kr. Gevinsten er imidlertid stor i form af en generel højre tryghed på vejene, fordi flere kan træde til, når det går galt. Vi skal derfor have de sidste med.

En sådan frivillig genopfriskning af viden, færdigheder og holdninger af trafikanter kommer ikke af sig selv. Det vil kræve en holdningsændring hos mange. Argumentet for at gøre det er først og fremmest, at man bliver en bedre og mere ansvarlig trafikant med deraf følgende færre trafikulykker. Andre vil måske hæfte sig mere ved de kontante rabatfordele, der kan opnås ved at efteruddanne sig hvert femte år. Under alle omstændigheder vil det kræve en solid kampagneindsats at få frivillig efter­uddannelse indarbejdet som en naturlig del af trafikkulturen i Danmark. Vi skal frem til, at det bliver naturligt for en familie eller en gruppe kammerater at tage på et køreteknisk anlæg en lørdag for at dygtiggøre sig som bilister i hyggeligt samvær med andre.

Lad os komme i gang med tiltag, der, efter forfatternes vurdering vil medføre et markant løft af trafiksikkerheden i Danmark.

SAMMENFATNING

Der skal satses på massiv udbredelse af frivillig efteruddannelse af trafikanter hvert femte år, der kombi­neres med kontante fordele. Obligatorisk efteruddannelse kan overvejes, men frivillighedens vej og gulerodsmetoden er efter forfatternes opfattelse langt at foretrække.

Styrk køreuddannelsen og kørelæreruddannelsen

Lærevejledning
Adfærd og holdninger i trafikken har i mange år været en vigtig del af både køreuddannelsen og uddannelsen af kørelærere. Desværre er dette element ikke altid blevet vægtet tilstrækkeligt højt hos alle køreskoler.

Glædeligvis er der i de seneste år kommet forstærket fokus på betydningen af netop adfærd og holdninger, dvs. trafikkulturen, blandt de danske trafikanter. Der er i skri­vende stund gang i en proces med opdate­ring af gældende indhold af både køre­uddannelsen og kørelæreruddannelsen. Som optakt er der givet klare politiske signaler om, at der ønskes endnu mere vægt på adfærd og holdninger i de fremtidige undervisningsplaner.

Forfatterne er af den klare opfattelse, at netop øget vægt på adfærd og holdninger i både køreuddannelse og kørelæreruddannelsen, herunder i forbindelse med efteruddannelse af kørelærere, vil bidrage til en bedre trafikkultur og færre alvorlige ulykker. Tilsvarende bør adfærd og holdninger være en del af de frivillige efteruddannelseskurser, der er omtalt tidligere i dette kapitel. Det er derfor positivt, at der også i regi af Færdselssikkerhedskommissionen spores øget fokus på adfærd og holdninger som et centralt element i arbejdet for forebyggelse af ulykker.

Fremtidens trafikanter skal bibringes en klar holdning til, at der skal vises hensyn i trafikken og at trafikal egoisme er socialt uacceptabelt i vores samfund.

SAMMENFATNING

Adfærd og holdninger i trafikken bør vægtes højere i den fremtidige køreuddannelse og kørelæreruddannelse. Fremtidens trafikanter skal bibringes en klar holdning til, at der skal vises hensyn i trafikken og at trafikal egoisme er uacceptabelt i vores samfund.
Glatbane
Bogens forfatter, Kristian Pihl Lorentzen, på glatis i egen bil i forbindelse med GF-dagen i 2018. Her oplever man for alvor forskellen på vinterdæk og sommerdæk i glat føre

Stop Trafikal Egoisme

GF

Websitet Stop Trafikal Egoisme er produceret i samarbejde med GF Fonden