Skærp færdselsloven

Under forarbejdet til denne bog har forfatterne identificeret et behov for skærpelse af Færdselsloven på en række konkrete områder. Målet med skærpede sanktioner er at bekæmpe trafikal egoisme samt hensynsløs og farlig adfærd i trafikken.

Helt konkret skal der peges på behov for skærpelse af sanktionerne ved bl.a. følgende forseelser:
Vanvidskørsel, der bør medføre omgående frihedsberøvelse og konfiskation af køretøjet. Der skal derfor være en klar definition af vanvidskørsel.
Chikane overfor skolevogne og skolepatruljer, der bør give en større bøde og et klip i kørekortet.
Brug af smartphone og tilsvarende under kørsel, der bør give to klip i kørekortet.
Kørsel uden ansvarsforsikring, der bør give en højere bøde og inddragelse af nummerpladerne.
Hårdere straf for uagtsomt manddrab i trafikken. Mange føler, at retsfølelsen trædes under fode med milde domme, når hensynsløs og vanvittig kørsel har medført et trafikdrab.

Sammenfatning

Skærpelse af Færdsels­loven på en række udvalgte områder kan, efter forfatternes vurdering, bidrage til en bedre trafikkultur og forebyggelse af alvor­lige ulykker. Det er dog en afgørende forudsætning, at skærpelse af lovgivningen vedr. færdselsforseelser ledsages af et øget kontroltryk fra politiets side. Regler uden kontrol er intet værd.
Uagtsomt manddrab i trafikken.
”Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil otte år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af Færdselslovens §54 stk. 1 eller 2 (kørsel i påvirket, syg eller overanstrengt tilstand), eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende ­omstændighed.”

Kilde: Straffelovens § 241

Genindfør et færdselspoliti

Et slagkraftigt og synligt færdselspoliti har stor betydning for danskernes trafikale adfærd og dermed for forebyggelsen af trafikulykker.
Betjent på kontrol
Tillid er godt, kontrol er bedre. Sådan lyder et af de grundlæggende principper i den danske hær. Men princippet er i høj grad også relevant i forhold til vores adfærd i trafikken. Hvis kontroltrykket – og dermed risikoen for at blive taget i ulovligheder – bliver for lavt, så svækkes trafikmoralen stille og roligt, men sikkert. Det er baggrunden for, at man i Norge har truffet et politisk valg om at bevare et stærkt færdselspoliti med mere end 100 kørende patruljer i hele landet. Omvendt har vi i Danmark foretaget en regulær nedlæggelse af færdselspolitiet, idet disse opgaver er blevet en integreret del af den samlede opgaveportefølje i landets politikredse. Det skete i bedste mening i forbindelse med politireformen fra 2006, hvor man sigtede efter at styrke politiets operative slagkraft og fleksible anvendelse af ressourcerne. Desværre har virkningen været, at politiet, i en virkelighed med knaphed på ressourcer, ofte har været nødsaget til af nedprioritere den vigtige færdselspatruljering. Denne svækkelse af det færdselsrelaterede kontroltryk er, efter forfatternes opfattelse, en af de primære årsager til den omsiggribende trafikale egoisme. Hvis man slipper godt afsted med af køre overfor rødt lys eller cykle på fortovet, så bider dårligdommen sig fast og spredes til andre trafikanter.

Derfor er der behov for en genindførelse af et dansk færdselspoliti, hvor der i hver politikreds er et passende antal patruljer, der som primær opgave har at holde ju­stits i trafikken. Disse patruljer skal selvsagt kunne indsættes i andre opgaver, når det brænder på. Der bør imidlertid ikke være tvivl om hovedopgaven, så vi får et markant højere kontroltryk i forhold til Færdselsloven – og dermed en styrket trafikmoral samt grundlag for færre, alvorlige ulykker. Det er forfatternes håb og forventning, at der, i forbindelse med en kommende politisk aftale om politiet, vil ske en generel styrkelse af dansk politi med langt flere operative betjente. Og at en del af denne styrkelse bliver brugt til genindførelse af et dedikeret færdselspoliti rundt i politikredsene.

GENINDFØR MC-BETJENTENES HJEMMEORDNING

Som et konkret tiltag, der hurtigt kan styrke politiets kontroltryk, uden flere betjente, vil forfatterne foreslå, at man genindfører den tidligere velfungerende ordning med, at politiets motorcykelbetjente har motorcyklen med hjem til bopælen. Derved bliver vore dygtige motorcykelbetjente operative og synlige i trafikken fra morgenstunden – til gavn for kontroltrykket i myldretidstrafikken. Altså, en langt mere effektiv udnyttelse af de rådige ressourcer, der giver øget patruljering på vejene. Det kan kun gå for langsomt med at få dette tiltag gennemført som en hurtig vej til mere synligt politi i trafikken.

Som et andet tiltag til en tiltrængt, hurtig styrkelse af politiets kontroltryk, i København og andre storbyer, vil forfatterne foreslå øget indsættelse af politiskolens elever og kadetter i ”praktiktjeneste” med bødeblokke i byens gader. Det kunne ikke alene bidrage til et tiltrængt øget kontroltryk, så den færdselsmæssige lovløshed i hoved­staden stoppes. Det kunne også være et højst relevant og opbyggeligt element i uddannelsen af de kommende politibetjente og politikadetter.

En generel styrkelse af politiets kapacitet til færdselskontrol bør konkret anvendes til bl.a. følgende:
Mere patruljering, mere synlighed og generelt øget kontroltryk i trafikken.
Flere razziaer mod kørsel i påvirket tilstand.
Flere razziaer mod fartsyndere som supplement til flere automatiske fartkontroller.
Øget kontroltryk i byer, hvor der i dag ses gennem fingre med mange farlige forseelser, herunder fx bilisters og cyklisters kørsel over for rødt lys.
MC betjent
Stop Politi skilt

SAMMENFATNING

Færdselsregler uden fornøden kontrol er, efter forfatternes mening, i bedste fald værdiløse. I værste fald skadelige for trafikmoralen. Genindfør et egentlig dansk færdselspoliti efter norsk forbillede. Som hurtige tiltag anbefales genetablering af motorcykelbetjentenes hjemmeordning samt indsættelse af elever fra politiskolen i praktiktjeneste med bødeblokken i Københavns gader.

Effektiviser og målret fartkontrollen

For høj fart er en af de primære ulykkesfaktorer i trafikken. Derfor er der brug for fartkontrol i by og på land. Ofte kritiseres politiets fartkontrol, ikke mindst foto­vognene, for at fremstå som statslige pengemaskiner. Og sådan kan det da også nemt komme til at fremstå, såfremt kontrollen udføres på sikre og overskuelige veje frem for på farlige og udsatte steder i trafikken. Omvendt er det klogt, hvis man sørger for differentierede fartgrænser frem for rigide fartgrænser, der kan virke ude af trit med de konkrete forhold på vejene. Hvis fartgrænsen ikke opfattes som fornuftig, så bidrager det reelt til en snigende undergravning af trafikmoralen. Det bør både politikere, politiet og vejmyndigheder lægge sig på sinde. Det ændrer ikke på, at de besluttede fartgrænser skal overholdes. Basta.
Fartmåler

Se til Sverige

Forfatterne foreslår, at man fremover ske­ler mere til Sverige, hvor der er kraftig fokus på fartkontrollen som middel til at redde menneskeliv. Ikke som middel til at ­skrabe penge i statskassen. Svenskerne sat­ser derfor massivt på automatiske, statio­nære fartkontroller (stærekasser) med opstil­ling på farlige steder i trafikken. Der, hvor ulykkerne erfaringsmæssigt sker – eller hvor der er særlig fare på færde. Denne strategi har haft en stor, positiv effekt på nedbringelse af antallet af alvorlige ulykker.

Det foreslås, at vi i Danmark fremover satser massivt på stærekasser med opstil­ling på farlige steder, ledsaget af tydelig skiltning med ”Fartkontrol” og skiltning af den aktuelle fartgrænse. Derved opnår vi, at farten slås effektivt ned på de farlige steder – med forventeligt færre trafikdrab til følge. Et bud på antallet af stærekasser kunne være 300 – gerne flere, hvis behovet kan påvises. En nærmere faglig analyse af det relevante antal stærekasser bør lægges til grund for en politisk beslutning.

Dette tiltag kan ikke stå alene, idet der bør suppleres med et antal fotovogne, fx 50, der kan indsættes vilkårligt rundt i politikredsene. Det skal ske med henblik på at sikre den generelle respekt for fartgrænserne, så der ikke spreder sig en opfattelse af ”fri hastighed” uden for de farlige steder. Desuden kan stærekasserne suppleres med lejlighedsvise fartrazziaer, hvor MC-betjente og andre patruljer er bevæbnet med håndholdte fartmålere eller fartmålere på trefod. Endelig kan stærekasserne med fordel suppleres med strækningskontrol på særligt udsatte steder i trafikken, herunder fx på Øresundsbroen og Storebæltsbroen, hvor der ofte køres vanvittigt hurtigt til store skade for trafiksikkerheden.
Sammenfatning
En mere effektiv fartkontrol, der målrettes de farlige steder i trafikken, vil, efter forfatternes vurdering, kunne bidrage til en bedre trafikmoral og færre alvorlige ulykker. Målet med fartkontrollen er at redde menneskeliv, ikke at ­skrabe penge i statskassen.

Stop Trafikal Egoisme

GF

Websitet Stop Trafikal Egoisme er produceret i samarbejde med GF Fonden