Færdselslovens § 38 er ikke til at misforstå. Støj og røg i trafikken skal undgås. Det er ubetinget førerens ansvar at minimere larm og udstødning, så der ikke påføres andre trafikanter, samt beboere langs vejene, et dårligt miljø. Dette ansvar kræver, at man kører i et køretøj, der ikke larmer eller forurener udover de fastsatte græn­ser. Men med blik for fremtiden kræver det mere end det. Med til god trafikal adfærd hører også, at vi bestræber os på energieffektiv kørsel med minimering af brændstofforbruget for øje – den såkaldte ECO-kørsel. Mindre brændstofforbrug giver mindre forurening og bedre miljø. I forhold til klima­udfordringen er der også behov for, at fremtidens trafikanter går aktivt ind i den grønne omstilling af transporten. Det kan vi gøre ved at købe en grønnere bil, der udleder mindre CO2 og som ikke udleder sundhedsskadelige partikler.

Sammenfatning
Det er forfatternes opfattelse, at grøn og miljørigtig kørsel hører med til god og hensynsfuld trafikal adfærd. Og at dette hensyn til andre mennesker vil få øget betydning for fremtidens trafik. Herunder i forhold til den grønne omstil­ling af transporten.

Som dokumenteret i tidligere kapitler har mange aktører ydet en formidabel og ved­holdende indsats til styrkelse af trafiksikkerheden. Vi må dog erkende, at dette er en blivende opgave, der kræver en vedvarende indsats. Der kommer hele tiden nye generationer, nye teknologier og nye normer i samfundet, der kræver opdateret fokus og nye kampagner m.v. inden for trafiksikkerhed.

Forfatterne vil, med afsæt i de fortsat alt for høje ulykkestal, slå til lyd for, at der fra politisk hold i årene frem afsættes flere penge af på finansloven til styrkelse af trafikkulturen og trafiksikkerheden. Alt sammen i tæt koordination med den uundværlige indsats, der ydes fra de private ­aktørers side. Øgede bevillinger til trafiksikkerhed er ikke kun relevant nationalt, men også på EU-niveau, hvor der givetvis kan opnås positive resultater med en styrket, koordineret og fælles indsats på tværs af grænserne. Også i lyset af transportens grænseoverskridende karakter.

Indsatserne bør være slagkraftige kampagner, der hele tiden tilpasses de aktuelle udfordringer og viden om årsager til de alvorlige ulykker samt erfaringer fra landene omkring os. Dertil kommer styrkelse af færdselsrelateret uddannelse, herunder den nævnte tidlige trafikoplæring af børn. Der er også behov for, at der ved kommende politiske aftaler om trafikale investeringer afsættes puljer, der er målrettet til investe­ringer i en mere trafiksikker infrastruktur, herunder i forhold til udryddelse af sorte pletter, sikring af bløde trafikanter og køb af ny teknologi.

Endelig vil forfatterne konkret foreslå genoptagelse af Drivers Event, der indtil 2016 blev gennemført på Sjællandsringen ved Roskilde, som et slagkraftigt arrangement, der var særligt målrettet til farthung­rende unge, mandlige bilister. Der bør skaffes statslig bevilling til, at der årligt kan gennemføres en Drivers Event i henholdsvis Østdanmark (Sjællandsringen) og Vestdanmark (Jyllandsringen). Det vil skønsmæssigt kræve en bevilling på Finans­loven i størrelsesordenen 600.000 kr., der, sammen med bidrag fra kommuner og private sponsorer, kan sikre effektfulde og slagkraftige arrangementer.

De to årlige Drivers Event bør følges op med kommunalt finansierede Drivers Club aktiviteter, hvor man fastholder dialogen og holdningspåvirkningen af målgruppen – de vilde, unge mandlige bilister.

Sammenfatning: 

Der er behov for at øge de nuværende bevillinger i Danmark og EU til gavn for trafiksikkerheden. Herunder med fortsat fokus på synlige og aktuelle kampagner, der er tilpasset tidens udfordringer.

Desuden bør der investeres flere penge i trafiksikker infrastruktur. Og så bør der afsættes statslige midler til genoptagelse af en årlig Drivers Event i øst og vest.
De to årlige Drivers Event bør følges op med kommunalt finansierede Drivers Club aktiviteter, hvor man fastholder dialogen og holdningspåvirkningen af målgruppen – de vilde, unge mandlige bilister.