Rådet for Sikker Trafik er en privat forening, der består af 46 organisationer og offentlige myndigheder.
Det daglige arbejde udføres af sekretariatet, der består af cirka 35 ansatte. Rådet for Sikker Trafik har siden stiftelsen i 1939, med succes, arbejdet for at ændre danskernes holdning og adfærd i trafikken i en mere sikker retning. Rådets formål er at “fremme færdselssikkerheden ved at udbrede kendskab til og forståelse for de farer og vanskeligheder, trafikanterne møder i færdslen, og give trafikanterne viden om færdselsregler og sikkerhedsfremmende udstyr, samt arbejde for, at trafikanterne aktivt bidrager til opnåelse af større færdselssikkerhed”.
Rådet for Sikker Trafiks vision er ”Trafik uden dræbte”. Gennem et tæt samarbejde med politi, vejmyndigheder, kommuner, skoler, private og offentlige organisationer, erhvervslivet m.fl. er organisationen med til at påvirke og ændre trafikanternes adfærd i trafikken, så færre mister livet eller kommer til skade og fx skal leve med fysiske og psykiske gener i mange år. Rådets arbejde er baseret på Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Meget er naturligvis ændret i den måde og form, som man underviser og kommunikerer på, siden Rådet så dagens lys i 1930’erne. Uforandret er det dog, at det fortsat er trafikanternes ulovlige eller uhensigtsmæssige adfærd, der er årsag til langt de fleste ulykker herhjemme. Det er altså ikke dårlige veje eller biler, som er årsag til trafikulykker. I ni ud af ti tilfælde handler det om adfærden. Det kan fx være for høj fart, uopmærksomhed, spritkørsel, manglende brug af sikkerhedssele og træthed, som er skyld i ulykkerne. Så det er fortsat vigtigt at have fokus på adfærden og påvirke den gennem kampagner, undervisning og lign. Lad os kaste et blik på Rådet for Sikker Trafiks historiske indsats.
Den spæde start: 1930’erne
I 1930 var der 100.000 biler registreret i Danmark. Det bragte mange uforudsete problemer med sig, og trafikulykker blev dagligdag. I 1934 begyndte en lille vennekreds at diskutere, hvem der skulle tage affære for at stoppe de mange ulykker. Nogen måtte gøre noget. Industrimanden Svend Bergsøe var drivkraften bag diskussionerne. Og da en ven til Bergsøe blev dræbt i en bil mod et vejtræ, tog vennerne affære, og malede i protest hvide ringe rundt om de farlige vejtræer.
Aktion ”Hvid Bagskærm” (1934)
Bergsøe og kompagnis næste aktion var at tage rundt i de københavnske nattetimer og male cyklernes bagskærme hvide, for at gøre dem synlige i mørke. Denne aktion blev den første af sin art, og dens succes førte til stiftelsen af Større Færdselssikkerhed i 1939.
Fra propaganda til skolepatruljer: 1940’erne
Biltrafikken var begrænset under krigen. Her bestod Rådets arbejde primært i at opfordre til at overholde mørklægningen, og var ellers rettet mod det stigende antal fodgængere og cyklister. Efter besættelsen kom der gang i trafikken igen. De mange utrænede bilister medførte flere ulykker. Rådets kampagner i denne tid blev udøvet under navnet Justitsministeriets Propagandaudvalg. I 1940’erne så et helt nyt initiativ desuden dagens lys. Med inspiration fra USA blev de første skolepatruljer oprettet. Skolepatruljerne eksisterer stadig den dag i dag og yder dagligt et stort bidrag til sikkerheden og trygheden på vejene omkring skolerne.
Fumlegænger-kampagnen (1941)
Der var flere vellykkede kampagner sidst i 1930’erne og først i 1940’erne. En af de mest kendte var ”Fumlegængerkampagnen”. Ordet skabte røre og massiv mediedækning. Og skaffede sågar Større Færdselssikkerhed et par sager på halsen for injurier, fordi enkelte ikke ville finde sig i at blive kaldt ”fumlegænger”.
Fartgrænserne ophæves: 1950’erne
Færdselssikkerhed var blevet et almindeligt samtaleemne i 1950’erne. I 1953 skiftede man navn til Rådet for Større Færdselssikkerhed. Med åbningen af den første danske motorvej samme år blev farten sat op på vejene. Danmark støttede bilisterne, og fartgrænserne blev ophævet. Og som konsekvens steg antallet af ulykker kraftigt.
Pas på mig (1957)
Rådet for Større Færdselssikkerhed stod foran en kæmpe udfordring i oplysningsarbejdet. Man iværksatte bl.a. den første kampagne for sikkerhedssele på forsædet og den landskendte ”Pas på mig’”-kampagne. Plakaten, der er tegnet af svenske Per Åhlin, bliver stadig brugt som skilt på vejene rundt om i landet.
Gode og dårlige rekorder: 1960 til 1980
I 1970’erne måtte de svage fodgængere og cyklister vige for de stærke bilister. Mange steder blev cykelstier nedlagt. Blandt andre ting medvirkede det til, at ulykkerne steg til rekordhøjde og kulminerede i 1971 med 1.213 dræbte og 27.587 kvæstede. Heriblandt mange børn.
Børnenes Trafikklub
For at lære forældre og børn at færdes sikkert i trafikken, blev Børnenes Trafikklub oprettet i 1971. Der blev sendt invitationer ud til alle 3- årige børn med posten. Medlemmerne fik tilsendt lærerige øvelser, sjove spil og musik. Mange husker sikkert den berømte ske, der fulgte med i en af pakkerne.
Ulykker 1933 - 2017: antal dræbte
Brug selen – det siger loven (1975)
Genindførelse af hastighedsbegrænsningerne pga. oliekrisen, nye love for spirituskørsel og sikkerhedssele samt styrthjelme hjalp på de skræmmende ulykkestal. Særligt indførelsen af hastighedsgrænser medførte et markant og øjeblikkeligt fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.
De mange indsatser bar frugt. Ulykkestallene faldt hen over årene bl.a. som følge af lovgivning, oplysning og kampagner.
Humor og ironi: 1980 til 2000
Rådet fortsatte sine kampagneaktiviteter og tog nye virkemidler i brug. I OBSudsendelserne i TV kunne man i 1980’erne opleve en ironisk og humoristisk fartkampagne, der var målrettet de unge. Kampagnen handlede om Kurt, der godt kunne lide kubik.
Målet var at ramme de unge, der syntes, at de traditionelle kampagner var alt for moraliserende og belærende. Det var noget helt nyt og blev en kæmpe succes.
SPLAT - det er klamt at blive ramt (1992)
I Rådets SPLAT-kampagne var budskabet til cyklisterne også klart. Kør forsigtigt, når du kommer til et kryds. Med provokation og virkemidler fra både gyserfilmen og tegneserien kunne man med humor om død og ulykke påvirke de unge.
Kampagnen fik massiv mediedækning ved lanceringen, og evalueringen viste, at kampagnen havde gjort indtryk. Et halvt år efter huskede målgruppen fortsat kampagnen og indholdet.
Dead man walking (2003)
0’erne blev et begivenhedsrigt årti på kampagnefronten, og filmmediet blev igen brugt til at skabe opmærksomhed. Et eksempel er kampagnen ”Dead man walking”, der viser den alvorlige tone i Rådets arbejde. I forbindelse med 75-års jubilæet i 2009 skiftede Rådet for Større Færdselssikkerhed navn til Rådet for Sikker Trafik.
10’erne og 20’erne: Uopmærksomhed - et stort problem
Nye rapporter har vist, at i seks ud af ti dødsulykke er der uopmærksomhed eller manglende orientering involveret. Uopmærksomhed er en af de største udfordringer for trafiksikkerheden fx i form af håndholdt mobil bag rattet og på cyklen.
Uopmærksomhed er et område, som Rådet for Sikker Trafik har sat meget fokus på gennem de seneste år med kampagnen ”Kør bil, når du kører bil”. Kampagnerne er blevet evalueret og har vist sig at påvirke både bilisternes holdning til mobilbrug bag rattet samt adfærden. Målinger viser, at set over flere år, så lægger flere og flere bilister den håndholdte mobil væk. Men de nyeste målinger viser også, at man ikke er i mål endnu: Hver tredje bilist erkender, at de bruger mobilen håndholdt, mens de kører bil.
Foruden at have fokus på de to største dræbere i trafikken, nemlig for høj fart og uopmærksomhed, har Rådet for Sikker Trafik også gennemført flere prisvindende kampagner, der har øget brugen af cykelhjelme.
Flere spænder hjelmen
Den generelle cykelhjelmsbrug steget fra 6 % i 2004 til 42 % af alle cyklister i 2018. Blandt børn ses en endnu større udvikling. Blandt skolebørn brugte 76 % i 2018 cykelhjelm.
For at få flere unge til at køre med cykelhjelm, har Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden over flere år gennemført kampagnen ”Nederen Forældre”. Evalueringer har også her vist, at kampagnerne har fået flere teenagere til at spænde cykelhjelmen.
Rådet har også i samarbejde med TrygFonden og LB Forsikring øget cykelhjelmsbrugen blandt unge på videregående uddannelser med kampagnen ”Hjælp en Hjelmløs”. Her rejser man rundt med pop-up-shops på udvalgte uddannelses- steder og gør det nemt, enkelt og billigt for de unge at erhverve sig en hjelm. Evalueringer har vist, at en meget stor del af de unge efterfølgende bliver ved med at cykle med hjelm, når de først har købt den.
Rådet for Sikker Trafiks Indsats i dag
Baseret på erfaringerne fra det hidtidige arbejde med trafiksikkerhed, den nyeste forskning på området samt Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan, har Rådet for Sikker Trafik i dag fokus på følgende indsatser:
Udviklingen af effektive kampagner om fx fart, uopmærksomhed, spritkørsel, højresvingsulykker og brug af cykelhjelm. Rådet udvikler kampagner, der både testes og evalueres, så man er sikker på, at kampagnerne har en effekt.
Udvikling af undervisningsmaterialer til grundskolen og ungdomsuddannelserne: Børn og unge skal lære, hvordan de bliver sikre trafikanter, så de ikke kommer til skade, når de færdes på vejene. Her spiller skolerne en vigtig rolle som medansvarlige for, at vores børn og unge får den rette viden og får øvet sig i sikker trafikadfærd ude i trafikken. Rådets undervisningsmaterialer og -tilbud er baseret på viden om børn og unges risikoforståelse og hjerne- udvikling koblet med viden om, hvordan børn og unge i forskellige aldre lærer bedst.
Sikker Trafik LIVE: for at nedbringe antallet af trafikdræbte og -tilskadekomne unge i trafikken arbejder Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden med at sende foredragsholdere ud på skoler og ungdomsuddannelser, hvor foredragsholderne fortæller den personlige historie om konsekvenserne ved en trafikulykke. Foredragsholderne holder oplæg for omkring 30.000 unge hvert år, og det er en indsats, der har vist sig særlig effektiv overfor de unges holdning til og adfærd i trafikken.
Rådgivning til forældre til små og større børn om, hvordan man træner trafik og hjælper børnene med at blive sikre i trafikken hele livet i form af nyhedsbreve, der udsendes til forældrene 4-6 gange om året.
Udvikling af materialer til køreuddannelserne: Rådet udvikler gennemtestet undervisningsmateriale til køreuddannelserne med særlig vægt på risikoforståelse. Til lille knallert står Rådet for Sikker Trafik for materialerne til hele uddannelsen, herunder undervisningsplan, materialer og teoriprøver. I forhold til lastbilchauffører udvikler Rådet undervisningsmateriale om forebyggelse af højresvingsulykker.
Rådgivning af dansk erhvervsliv: Rådet for Sikker Trafik tilbyder rådgivning til virksomheder, der ønsker at styrke trafiksikkerheden blandt de ansatte.
Samarbejde med politi og kommuner: Rådet samarbejder tæt med landets politikredse og kommuner om kampagner, netværksmøder og videndeling for at sikre at trafiksikkerhedsarbejdet også bliver forankret lokalt og at større indsatser og kampagner bliver koordineret.
Input til lovgivningsprocesser: Rådet for Sikker Trafik er høringspart på lovforslag, der vedrører trafik og trafiksikkerhed.
Lovinformation: Når der kommer nye og væsentlige ændringer af Færdselsloven, står Rådet som hovedregel for information til borgerne om lovens regler og betydning. Fx information om regler for kørekort til 17-årige, klip i kørekortet og højere bødetakster.
Indsamling af fakta, viden og indsigt om trafiksikkerhed: Rådets arbejde og indsatser tager udgangspunkt i ulykkesstatistik, monitorering af danskernes viden, holdning og adfærd i trafikken samt kvantitative og kvalitative undersøgelser. Herudover indsamler Rådet international viden til gavn for dansk trafiksikkerhed. Rådet for Sikker Trafiks arbejde bygger på hele dette vidensgrundlag.
Formidlingen af historier og fakta via pressen og sociale medier: Via medier, pressen og sociale medier informerer Rådet for Sikker Trafik danskerne, så de, bl.a. gennem kampagner og fx personlige historier og fakta, får kendskab til, hvorfor det er vigtigt at forebygge trafikulykker, og hvad den enkelte selv kan gøre, så man ikke ender i en ulykke eller udsætter andre for fare i trafikken.
Rådet for Sikker Trafik har gennem årene opbygget særlige kompetencer, viden og erfaring om trafiksikkerhed og adfærdsændrende kommunikation, som også bliver brugt i de kampagner der i disse år møder trafikanterne.
Langt den største del af den aktuelle kommunikationsmæssige indsats over for trafikanterne herhjemme i form af kampagner, oplysning og undervisning, er således henlagt til Rådet for Sikker Trafik.
Betydningen af denne indsats i forhold til trafiksikkerheden er ubetinget af meget stor værdi, hvilket der da også er forskningsmæssigt belæg for, ligesom det igen og igen dokumenteres af evalueringer af de gennemførte indsatser.
På finansloven afsættes der en del midler til dette formål. Aktuelt modtager Rådet for Sikker Trafik samlet ca. 39 mio. kr. bestående af dels et driftstilskud på ca. 17 mio. kr., dels ca. 22 mio. kr. til kampagnerelaterede aktiviteter. Og disse penge er utvivlsomt godt givet ud. Det betyder helt konkret, at hvis Rådets mange aktiviteter sparer bare et enkelt dødsfald og en enkelt alvorligt tilskadekommen, så er den samfundsmæssige investering tjent hjem. De afsatte midler rækker dog ikke til en indsats, der blot tilnærmelsesvis modsvarer behovet, hvis det nuværende aktivitetsniveau skal fastholdes og videreføres. At producere og gennemføre landsdækkende kampagner er ganske omkostningskrævende. Som eksempel kan nævnes, at prisen på en fuldskala kampagne på et tema som eksempelvis fart ligger på omkring 6 mio. kr. Skal man sikre den brede indsats, med udvikling af undervisningsmateriale til skoler, udarbejdelse af kampagner og kommunikation overfor borgerne og øvrige opgaver, som Rådet for Sikker Trafik beskæftiger sig med, kræver det således også ekstern finansiering.
TrygFonden har i denne henseende været en afgørende løftestang til at sikre den fornødne kapital til at løfte de opgaver, som er nødvendige for at begrænse antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Danmark.
Rådets samarbejde med TrygFonden
Siden 2009 har TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik haft et strategisk samarbejde med det formål at opkvalificere og styrke børn og unge til en sikker adfærd i trafikken. Det er på den baggrund glædeligt at kunne konstatere, at antallet af børn og unge, der blev dræbt i trafikken i perioden 2009-2018, er faldet med 64 %. Dette skal holdes op imod, at antallet af dræbte personer over 24 år i den tilsvarende periode ”kun” er faldet med 37 %. Tilsvarende er antallet af alvorligt tilskadekomne 0-24-årige blevet reduceret med 46 %, mens faldet for dem over 24 år er på 16 %. Den helt særlige indsats i form af undervisning og målrettede adfærdskampagner, som Rådet gennem finansiering fra TrygFonden har haft mulighed for at tilbyde unge-gruppen, viser altså entydigt en meget stor effekt.
Faldet, for så vidt angår netop denne aldersgruppe, kan nemlig ikke tilskrives andre faktorer så som ændrede vejtekniske forhold, mere sikre køretøjer, politikontrol eller lignende. Samarbejdet med TrygFonden vurderes således at have reddet mange liv blandt de unge og har sparet samfundet for en milliardstor udgift.
Øvrige indsatsområder
Foruden ovennævnte områder arbejder Rådet for Sikker Trafik i dag med at højne trafiksikkerheden på bl.a. følgende områder:
Højresvingsulykker
Ældre i trafikken
Ulykker i kryds
Spritkørsel
Skolepatruljer
Skolestart
Cyklistprøve
Teenagere i trafikken
Se mere om Rådet for Sikker Trafiks arbejde og kampagner på www.sikkertrafik.dk.
