Hvor har du øjnene – og tankerne - når du kører bil? Er de ikke på vejen, kunne du lige så godt tage en pose over hovedet! Sådan lyder det fyndige og vigtige budskab i en landsdækkende kampagne, der køres af Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med Forsikring & Pension.
Blot et par sekunders uopmærksomhed kan få fatale følger, fx hvis et barn løber ud foran bilen eller hvis den forankørende bremser op. At sende en sms eller surfe på mobilen under bilkørsel er dødsensfarlig. Ja, nogle ser endog film på iPad under kørsel, selvom det lyder vanvittigt. Uopmærksomhed opleves også blandt de cyklister, der bruger mobilen under kørsel eller får høj musik dunkende ind i ørerne via AirPods eller store hovedtelefoner, så de reelt er afsondret fra omverdenen.
Der også en del fodgængere, der har blikket stift rettet mod mobilen, selv ude på cykelstier og ved krydsning af veje, til fare for dem selv og andre – de såkaldte smartphone zombies (smombies). Uopmærksomhed under kørsel på grund af andre aktiviteter er uacceptabelt og udtryk for grov trafikal egoisme.