Det er en grundlæggende regel i færdselsloven, at man altid skal kunne føre sit køretøj på betryggende måde. Det indebærer selvsagt, at man ikke kører i påvirket tilstand eller i tilfælde af svigtende helbred. Men det indebærer også, at vi hver især har en stående forpligtelse til at holde os ajour med færdselsloven og de nye regler, skilte m.v., der løbende indføres. Det indebærer, at vi med jævne mellemrum bør prøve kræfter med vores køretøj under ekstreme forhold. Fx kørsel på glatbane og undvigemanøvrer med kegler i høj fart. Hvis ikke vi af egen drift sørger for løbende opdatering og vedligeholdelse af viden og færdigheder som trafikant, så er det i bund og grund udtryk for egoisme for ligegyldighed.
Opdateret viden om færdselsregler og et godt kendskab til eget køretøjs egenskaber og reaktioner i ekstreme situationer er afgørende for trafiksikkerheden. Det er forfatternes klare overbevisning, at mange ulykker kunne være undgået, hvis man fx hvert femte år tager et efteruddannelseskursus, hvor man opdaterer kendskabet til færdselsreglerne og prøver kræfter med kegler og glatis i eget køretøj på et lukket køreteknisk anlæg.
Behovet for efteruddannelse gennem livet gælder ikke blot bilister, men alle typer af trafikanter. Den ansvarlige trafikant sørger også for at tage et færdselsrelateret førstehjælpskursus, hvis man tilhører en årgang, hvor dette vigtige element ikke var den del af kørekortsuddannelsen. Mere herom senere i bogen.
