Manglende viden og færdigheder

Det er en grundlæggende regel i færdselsloven, at man altid skal kunne føre sit køretøj på betryggende måde. Det indebærer selvsagt, at man ikke kører i påvirket tilstand eller i tilfælde af svigtende helbred. Men det indebærer også, at vi hver især har en stående forpligtelse til at holde os ajour med færdselsloven og de nye regler, skilte m.v., der løbende indføres. Det indebærer, at vi med jævne mellemrum bør prøve kræfter med vores køretøj under ekstreme forhold. Fx kørsel på glatbane og undvigemanøvrer med kegler i høj fart. Hvis ikke vi af egen drift sørger for løbende opdatering og vedligeholdelse af viden og færdigheder som trafikant, så er det i bund og grund udtryk for egoisme for ligegyldighed.

Sammenfatning - efteruddannelse af trafikanter

Opdateret viden om færdselsregler og et godt kendskab til eget køretøjs egenskaber og reaktioner i ekstreme situationer er afgørende for trafiksikkerheden. Det er forfatternes klare overbevisning, at mange ulykker kunne være undgået, hvis man fx hvert femte år tager et efteruddannelseskursus, hvor man opdaterer kend­skabet til færdselsreglerne og prøver kræfter med kegler og glatis i eget køretøj på et lukket køreteknisk anlæg. 

Behovet for efter­uddannelse gennem livet gælder ikke blot bilister, men alle typer af trafikanter. Den ansvarlige trafikant sørger også for at tage et færdselsrelateret førstehjælps­kursus, hvis man tilhører en årgang, hvor dette vigtige element ikke var den del af kørekorts­uddannelsen. Mere herom senere i bogen.
Carina

Trafikal egoisme - manglende holdninger

Som i al anden uddannelse er viden og færdigheder helt grundlæggende. Viden bibringes i form af kørelærerens teoriunder­visning, og det tilfredsstillende niveau dokumenteres med en teoriprøve før kørekortet kan erhverves. Tilsvarende bibringes de kommende bilister færdigheder i form af køretimer, hvor kørelæreren sidder ved siden af eleven for at lære fra sig i trafikken og være klar til at gribe ind, hvis den uerfarne bilist kommer ud i farlige situa­tioner.

Færdigheder som bilist bibringes også på lukkede og sikre køretekniske anlæg, hvor der prøves kræfter med fart, manøvrer mellem kegler og glatbane. Evnen til at kombinere viden (teori) og færdigheder demonstreres ved den praktiske køreprøve med en prøvesagkyndig som dommer.

Og nu kommer der en vigtig pointe. Viden og færdigheder kan ikke stå alene, men skal gå hånd i hånd med gode holdninger. Det er nemlig den enkeltes vilje og holdning til at bruge sin viden og sine færdigheder korrekt og hensigtsmæssigt i trafikken, der er helt afgørende for den sikre trafikale adfærd. Hvad nytter det at en trafikant er verdensmester i færdselsregler og vanske­lige manøvrer, hvis man kører hensynsløst og optræder egoistisk i trafikken? Intet. Derfor har kørelærerne, efter forfatternes opfattelse, en vigtig rolle i at vurdere, om eleven har gode holdninger til sikker adfærd i trafikken før der indstilles til køreprøve. Hvis ikke, så bør der arbejdes på sagen med en ekstra time.

Sammenfatning - styrkelse af holdninger

Det er først efter beståelse af køreprøven, at testen for alvor kommer. Har den nye bilist de holdninger, der er en afgørende forudsætning for at blive en god, sikker og hensynsfuld trafikant – også når man kører alene uden kontrol?

Derfor er det forfatternes vurdering, at endnu mere fokus på holdninger og adfærd i forbindelse med køreuddannelsen, og blandt eksisterende trafikanter, kan bidrage til en markant styrkelse af trafik­sikkerheden. Mere herom senere.

Stop Trafikal Egoisme

GF

Websitet Stop Trafikal Egoisme er produceret i samarbejde med GF Fonden