Hvad enten man er fodgænger, cyklist eller bilist, så har de fleste oplevet hensynsløs og egoistisk adfærd hos andre trafikanter. Nogle gange afføder det overhængende fare for ulykker. Andre gange skaber den egoistiske adfærd irritation og ødelægger et ellers godt humør. Vi indleder dette kapitel med to selvoplevede eksempler.

Et ekstremt eksempel på trafikal egoisme og vanvid oplevede forfatterne til denne bog en aften i sommeren 2019, hvor vi roligt kom kørende ad Folehaven i København. Pludselig kommer en modkørende bil med meget høj fart – anslået mindst 150 km/t – direkte imod os. Med slalomkørsel mellem modkørende biler i en stil, man ellers kun ser ved biljagter i amerikanske film. En spøgelsesbilist, der helt ­bevidst kørte hurtigt og imod kørselsretningen for at imponere de tre kammerater i bilen. Heldigvis fik vi undveget i sidste øjeblik, men det var meget tæt på at gå grue­ligt galt. Og så havde vi næppe siddet her og skrevet på denne bog.

En voldsomt ubehagelig oplevelse, der fik pulsen og adrenalinen til at pumpe. Bagefter affødte oplevelsen stor vrede over, at der findes sådanne vanvidsbilister, der er totalt ligeglade med andres liv og sikkerhed.

Et andet selvoplevet eksempel på egoisme var en dag i 2019, hvor forfatterne kørte i overhalingsbanen på motorvejen mellem Ringsted og Slagelse. Hastigheden var omkring 125 km/t. Pludselig, uden varsel og uden at blinke, trækker et stort lastvognstog ud i overhalingsbanen 100 meter foran os, så vi måtte op og stå hårdt på bremsen. Ikke nok med det – lastbilen indledte et såkaldt elefantvæddeløb i et forsøg på at overhale et andet lastvognstog, der kørte med stort set samme fart – omkring 90 km/t. Overhalingen varede mere end to minutter – med deraf følgende bloke­ring af overhalingssporet og ophobning af trafik. Et eksempel på grov trafikal egoisme, hvor en chauffør ikke alene var tæt på at forårsage en alvorlig ulykke, men også satte sig selv over andre trafikanter.