Køreuddannelse

KØREUDDANNELSE HISTORIE

Den første tilladelse til at køre bil blev i 1888 udstedt til opfinderen af den moderne bil, Karl Benz, på baggrund af hans egen anmodning herom. Borgerne i Mannheim havde klaget over støj- og lugtgener fra hans automobil og derfor anmodede han om en tilladelse, fra Hertugen af Baden, til at føre køretøjet på de offentlige veje. Frem til begyndelsen af 1900-tallet blev der mange steder i Europa udstedt til­ladelser, uden at førerens evner skulle
testes.

Preussen blev i september 1903 det første land til at kræve et obligatorisk fører­bevis, hvor ansøgeren skulle gennemgå en test for at kunne erhverve sig tilladelsen. Denne test blev gennemført af ”Dampf­kesselüberwachungsverein”, på dansk kaldet ”Dampkedeltilsynet”. Testen tjente mest til at tjekke ansøgerens tekniske viden om køretøjet frem for fokus på trafik­sikkerheden.
Karl Benz (født den 25. november 1844, død den 4. april 1929) var en tysk inge­niør, som i 1885 byggede verdens første i praksis anvendelige personbil, som blev drevet af en 2-takts forbrændingsmotor.

Det første kørekort i Tyskland

1910 af Kejserriget Tyskland, som fastlagde, at man skulle gennemføre en uddannelse og derefter aflægge en prøve, for at kunne opnå tilladelse til at føre automobil. 1910 betragtes således som ”fødselsåret” for kørekortet. Der blev i Tyskland lavet en model for køreuddannelsen, som de andre lande i Europa kom til at efterligne et for et i de efterfølgende årtier. Det sidste land, der indførte obligatorisk køreuddannelse var Belgien, hvor man indtil 1977 kunne erhverve sig kørekort uden at aflægge prøve.

Darlov - Danmarks første kørelærer

Danmarks første kørelærer var Valdemar Emil Darlov, som efter endt skolegang gik i lære som murerarbejdsmand. Han tog til Frankrig i 1906 og købte en bil, kørte der­efter taxa til 1909 og var samme år medstifter af firmaet ”Taxa”. Mange af firmaets kunder udtrykte interesse for også at ville lære at køre bil. Darlov uddannede sig derfor til autoriseret kørelærer i 1912 og begyndte derefter at give undervisning i bilkørsel. Han fremstillede selv det ­ekstra sæt pedaler til skolevognen i højre side, som firmaet Darlov den dag i dag er kendt for at montere i de nye skolevogne.
Valdemar Darlov
Valdemar Emil Darlov

Køreuddannelse udvikling

FØRSTE KVINDE MED KØREKORT

I perioden fra 1910 til 1956 skete der ikke de helt store fremskridt med hensyn til køreuddannelsen. Interessen hos politi­kerne og myndighederne var på et forholdsvist lavt niveau. Det ændrede sig imidlertid i løbet af 1950’erne under ind­tryk af stigende trafik og flere færdsels­ulykker.

KØREUDDANNELSENS UDVIKLING

I perioden fra 1910 til 1956 skete der ikke de helt store fremskridt med hensyn til køreuddannelsen. Interessen hos politi­kerne og myndighederne var på et forholdsvist lavt niveau. Det ændrede sig imidlertid i løbet af 1950’erne under ind­tryk af stigende trafik og flere færdsels­ulykker.

HENSYNSREGLEN - VIGTIGT KRAV TIL TRAFIKANTERNE

I motorlovgivningen har der helt fra 1903 været almindelige regler om at bilister skal optræde hensynsfuldt overfor hinanden. Der har været tilsvarende påbud til andre trafikanter i færdselslovgivningen siden 1923. Den almindelige hensynsregel har skiftet ordlyd med tiden – i 1955 fandtes den i paragraf 24, der lyder således: ”Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.” Bestemmelsen er grund­normen for alle trafikanter. Den går kort sagt ud på, at alle vejfarende skal opføre sig på en måde, så der ikke opstår fare eller gener for andre. Denne grundregel er også en del af vore dages færdselslovgivning – med en endnu mere central placering i loven (§3). Med andre ord skal alle trafikanter opføre sig ordentligt og sikkert overfor hinanden som en absolut grundlæggende del af trafikkulturen i Danmark.
Bens og Phil
Kørekort 1920
Kørekort anno 1920.

KØREUDDANNELSEN OG KØRELÆRERUDDANNELSEN REFORMERES

Den egentlige køreuddannelse, der blev opbygget i 1950’erne med det formål at forebygge ulykker i trafikken, bestod stort set uforandret frem til 1980’erne. I 1980 kom den skelsættende Betænkning nr. 892, afgivet af Færdselssikkerhedskommissionen af 1966. Heri kom der en lang række detaljerede og relevante anbefalinger til forbedring af Færdselsloven, køreuddannelsen, køreprøverne og kørelærer­uddannelsen. Der var bl.a. stor fokus på, at højnelse af køreuddannelsen og kørelærer­uddannelsen var en afgørende forudsætning for at opnå færre, alvorlige ulykker. En betydelig del af anbefalingerne blev efterfølgende gennemført i lovgivningen og anden regulering. Færdselsloven blev ændret i 1985, mens den reformerede køreuddannelse blev iværksat i 1986. Blandt de indførte anbefalinger kan nævnes kravet om, at den praktiske undervisning skal indledes på en lukket øvelsesplads, at der indføres undervisningsplaner for de forskellige kate­gorier af kørekort, samt at uddannelsen skal afsluttes med et glatførekursus på et køreteknisk anlæg. Endvidere blev teoriprøven gjort skriftlig med forevisning af lysbilleder.

BEDRE UDDANNELSE VIRKEDE

Rådet for Trafiksikkerhedsforskning kom i 1999 med en rapport, der dokumenterede en mærkbar positiv effekt på trafiksikkerheden i kølvandet på reformen. Således havde bilister, uddannet efter de nye regler, fra 1986 en lavere uheldsfrekvens, end bilister uddannet før 1986. Men andre ord – bedre uddannelse virkede i praksis.

I de efterfølgende år blev der, med afsæt i en god dialog mellem alle køreuddannelsens interessenter, herunder kørelærerorganisationerne, politiet, de køreprøve­sagkyndige og FDM, gennemført en række yderligere tiltag til forbedring af køreuddannelsen. Herunder blev der i 2001 indført obligatorisk minimum af antal lektioner – den såkaldte lovpakke.
Kørekortuddannelse

Stop Trafikal Egoisme

GF

Websitet Stop Trafikal Egoisme er produceret i samarbejde med GF Fonden