Før bilen

Love og regler før bilens fremkomst

JYSKE LOV OG KONGELOVEN

De første bestemmelser om veje findes i de middelalderlige love. I Valdemar Sejrs “Jyske Lov” fra 1241 skrives, at “til hver By bør rettelig føre fire Veje, de, som fra Arilds Tid har ført dertil” og dem “maa ingen spærre eller ødelægge, men den, som spærrer eller ødelægger dem, skal bøde 3 mark til Kongen, og dog gøre vejen farbar”
De første love om fartgrænser indførtes i 1683 af kong Christian V i forbindelse med opdatering af Kongeloven.

Et par år efter Danske Lov var indført, blev den første egentlige færdselslov vedtaget ved forordningen af 10/1 1685, om “Umaadelig Kiørsel oc adskillelig anden uskikelighed på gaderne i Kiøbenhavn”

Den første paragraf lyder:
“.... ingen som kører med ladte eller ledige arbeyds=vogne (maa) kiøre umaneerlig fast på gaderne, at syge folck derover foruroliges...saa og folck og kvæg der ved skade tilføyes; ey heller maae de af modtvillighed kiøre fra een side til een anden af gaderne, for at forhindre dem som efterkommer, at kiøre forbie; maa og ingen arbeyds=vogn kiøre paa en andens vogn, og den skade tilføye....”

Der går en lige linje fra forordningen fra 1685 til nutidens færdselslovs paragraf 3, der lyder således: “Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.”
Helt tilbage fra år 1241 blev der med Jyske Lov udsendt regler for færdslen i Danmark.
HestevognSpansk kappe
Den spanske kappe – en af de barske straffe for færdselsforseelser i 1769.

HØJREKØRSEL INDFØRES

Den første bestemmelse om højrekørsel indførtes ved Poltie-Kammers Placat af d 30/10 1758 “angaaende Brøggernes, Bagernes, Møllernes, Vognmændenes og Hyrekudskenes vogne i Kiøbenhavn med videre”, hvor det siges at: “Saa skal og alle forbemeldte Vogne alletider kiøre paa den høyere Side af Gaden, hvor henkiøres saa nær Rende­stenen, som de kand komme… Alt under én Rigsdalers Straf for hver, som herimod sig forseer.”
Dette blev senere påbudt i hele Danmark.

Et andet eksempel, som kan nævnes, er et kongeligt reskript af 31/3 1769, hvori det lyder, at det:
“ forbydes, at ingen maa ride, eller trille med Hiulbører paa Trottoirne” og Politi=Placat angående Umaadelig Kiørsel og Ridende i Kiøbenhavn af 28/1 1780, hvorefter “Ingen maae ... kiøre stærkere, end i liden maadelig Trav”, dog at ingen arbejdsvogn “maa kiøre med Læs uden fod for fod, og ledige i en liden saa kaldet Lonte-Trav” og ridende “i skridt eller høist en liden maadelig Trav”.

Det lyder ligeledes, at “Alle, som enten kiøre eller ride, og see et menneske for sig, skal være pligtige at anraabe samme at gaae af veien”.
Straffen for at bryde reglerne var hård. Den blev udmålt med følgende:

“Og paa det de, som sig herimod forsee, desto uundgaaeligere kunde blive afstraffede, har Kongen videre befalet ... at den eller de, som nogen saadan Forseelse .. angiver, derfor skal nyde en Douceur af 6 Rdlr, hvilke den Skyldige, foruden den ... fastsatte Mulct af 2 Rdlr ... samt anden corporlig Straf, som Spansk-Kappe, Arrest paa vand og brød eller Hals-Jernet, saa og den foraarsagede Skades Erstatning ... strax uden videre Modsigelse haver at erlægge. Ligesom og at Hosbonden tillige skal hefte for Bøderne, som derimod maa afkorte sin Kudske eller Karl samme i sin Løn; samt naar han ikke saaledes kan komme til Regres, eller og hellere vil, at den Skyldige med Corporlig Straf revses, da skal Poltie-Mesteren lade den skyldige ... indsætte i Raadhuus-Arresten paa vand og brød i 8 Dage.”
Disse hårde straffe viser, at man, allerede i 1700-tallet, så med stor alvor på færdselsforseelser og hensynsløs adfærd i trafikken.

Ligeså nævnes det: “Enhver, skal paa fortogene være pligtig at vige af veien for de Mødende, som have Rendestenen paa deres Høire Haand.”

FÆRDSELSREGLER I HELE LANDET

Færdselsbestemmelserne gjaldt, ind­til slutningen af 1700-tallet, kun for København – der var ingen regler udenfor hovedstaden.

De første egentlige færdselsregler, som gjaldt for hele landet, blev ind­ført, da kong Christian den 7. satte sin underskrift på den store og vigtige forordning af 13/12 1793 om “Vei=væsenet i Danmark”.

Dette var den første samlede vej­lov og den trådte i kraft fra den 1. januar derefter. I vejforordningens fem “Capitler”, med i alt 97 paragraffer, er fastsat en række bestemmelser og regler for vejene samt brug af disse – mange nærmest minutiøst beskrevne. Det omfatter alt, som havde betydning for vejenes anlæg, indretning og vedligeholdelse samt for dem, der kørte eller færdedes på dem. I forordningens “Capitel 5 – Om Veipolitiet” – beskrives færdselsregler og forbud, men der lægges specielt vægt på paragraf 89, hvor der står skrevet: “Naar to vogne møde hinanden paa veien, bør enhver holde til sin Høire Side. En tom vogn bør vige for en belæsset og for en Karet eller Chaisse; og enhver skal være pligtig at vige af veien for Posten eller Postillioner, naar disse blæse i Posthornet; hvo som ikke viger, bøder 48 Skilling. Skulde Nogen, enten af Skiødesløshed, eller med Forsæt, kiøre paa en anden Vogn, eller beskadige noget menneske, eller Kreatur, paa veien, da straffes Han af Lov 6-7-18, og 6te Bogs 20. Cap.” (Danske Loves 6-20 handlede om “Fæis Drab eller Saar”).
Vejforordningen 1793Instrument
Tog

JERNBANEN OG CYKLERNE KOM PÅ BANEN

I midten af 1800-tallet ændrede trafik­billedet sig, og der kom helt nye transportmidler på banen i Danmark, herunder ikke mindst tog og cykler. Den første jernbane i det daværende danske monarki var Altona-Kiel-banen (Kong Christian den 8.’s Østersø Jernbane), der blev åbnet i 1844. Derefter fulgte i 1847 den første jernbane i selve Danmark på strækningen København-Roskilde. De nye og markant ander­ledes trafikformer affødte et behov for flere færdselsregler.

I en lov om “Anlæg af Sporveje og Benyttelse af Locomotiver uden Anbringelse af Spor” af den 23/1 1862, hvor der i den tilknyttede Instruction af den 21/8 1862, findes bestemmelser om at de “skulle være forsynede med saadanne kraftige Bremser, at der stedse, selv under de ugunstigste Omstændigheder, kan standses paa en Afstand af Høist 20 Alen.”

1869 var året hvor “Velocipede-feberen” rasede og den såkaldte “Vælte-peter” holdt sit indtog. I politiets dagsbefaling blev det pålagt Københavns Politi, at der ikke måtte køres “med de saakaldte Velocipeder” på fortove og gangstier.

I Poltivedtægten af 1883 fandtes regler om Velocipeder. Men i 1886 kom den lave “Safety”-cykel, med omtrent lige store hjul, til landet og i 1896 må behovet for en regu­lering af reglementet have vist sig igen, da der den 4/8 1896 blev udstedt et tillæg til Politivedtægt 105, “angaaende kørsel med Cykler og lignende Befordringsmidler”.

Stop Trafikal Egoisme

GF

Websitet Stop Trafikal Egoisme er produceret i samarbejde med GF Fonden