Europæisk indsats for trafiksikkerhed

Læs om erfaringer fra Norge og Tyskland 
Titusinder af danskere begiver sig hvert år i bil ud på de europæiske veje som turister eller som led i deres arbejde. Tilsva­rende får Danmark besøg af et meget stort antal udenlandske trafikanter – turister på gennemrejse eller på ferie i Danmark, samt erhvervsmæssig kørsel på danske veje af blandt andet lastbiler, busser og varebiler. Det er derfor yderst relevant at kaste et blik på trafiksikkerheden i Europa som helhed og se på, hvad der på europæisk niveau gøres til gavn for trafiksikkerheden og i kampen imod den trafikale egoisme.

Vi har tidligere beskrevet, at det ved målrettet indsats i Danmark er lykkedes at nedbringe antallet af dræbte i trafikken med 86 pct. gennem de sidste 50 år. Trafikken er samtidig mere end fordoblet i samme periode. Tilsvarende positive resultater er opnået i en lang række andre europæiske lande, hvor især Norge skiller sig positivt ud som ”Europamester i trafiksikkerhed”. Men hvordan er indsatsen og udviklingen i Europa som helhed?
Besøg i Bruxelles
Forfatterne hos ETSC i Bruxelles med direktør Antonio Avenoso.
ETSC logo

FÆLLESEUROPÆISK FOKUS OG INDSATS

Behovet for en koordineret indsats for trafiksikkerhed på europæisk plan blev for alvor erkendt på det politiske niveau i forbindelse med Maastricht-traktaten i 1992. Her blev der igangsat en under­søgelse af mulighederne for at etablere et uafhængigt trafiksikkerhedsråd i Europa. Dette arbejde ledte frem til oprettelsen af European Transport Safety Council (ETSC) i 1993.

Et vigtigt indsatsområde for ETSC var fra starten at arbejde for et markant højere sikkerhedskrav til køretøjer og veje med det mål at forebygge ulykker. ETSC har således gennem årene fremlagt en lang række konkrete anbefalinger til Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Des­uden har ETSC spillet en værdifuld rolle ved indsamling og præsentation af data fra de enkelte europæiske lande om ulykkestal og nationale indsatser til styrkelse af trafiksikkerheden. Denne gensidige inspiration og videndeling om bedste praksis har utvivl­somt bidraget væsentligt til forbedring af trafiksikkerheden i Europa. På det seneste er ETSC glædeligvis begyndt at fokusere mere på trafikkultur, adfærd i trafikken og den menneskelige faktor som helt afgørende for yderligere forbedringer i de fortsat uhyggelige ulykkesstatistikker

FRA 65.000 TIL 25.000 DRÆBTE OM ÅRET

Denne indsats på det europæiske niveau har været stærkt tiltrængt og er det stadig. I 1993 – ved oprettelsen af ETSC – blev der dræbt omkring 65.000 på de europæiske veje.

Siden er dette vanvittigt høje tal blevet reduceret med godt 60 pct., trods kraftig vækst i trafikken. I 2018 blev der dræbt godt 25.000 på Europas veje. Det svarer til knapt 500 trafikdræbte om ugen.
Fly

ET FLYSTYRT OM UGEN

Dette tal er fortsat uhyggeligt højt. Fore­stil dig, hvis der styrtede et stort passagerfly med 500 passagerer ned hver uge i Europa. I så fald ville politikere i alle landene stå i kø for omgående at kræve effektfulde og dramatiske initiativer iværksat. Men når det gælder dødsulykker på veje, så er det åbenbart noget, der er en del af ”normalbilledet”. Det skal vi imidlertid ikke acceptere. Der er på både europæisk og nationalt niveau behov for fornyet fokus og styrket indsats i forhold til de alt for mange vejulykker. Det kræver klare politiske mål med tilhørende bevillinger til finansiering af effektive virkemidler. Ellers kommer vi ingen vegne.

Halvering fra 2010-2020

Europa-Kommissionen satte i 2010 det mål, at antallet af dræbte på Europas veje skulle halveres fra 2010 til 2020. Desværre tyder alt på, at landene samlet set ikke når dette mål. Der er dog stor variation i resul­taterne fra land til land (se figur). Det er glædeligt, at Danmark ligger i den bedre ende af skalaen, om end vores indsats kan og skal blive bedre efter de senere års stagnation i faldet af trafikdræbte.
Antal trafikdræbte i 2018:
Danmark: 171
Europa: 25.047
Verden: 1,300.000

Kilde: ERSC

Reduktion i antallet af trafikdræbte i EU 2010-2018.

Grafer over antal dræbte i EU
Kilde: ETSC Annual Report 2019

Nye mål for indsatsen i Europa

I maj 2018 vedtog Europa-Kommissionen nye politiske mål for indsatsen. Antallet af trafikdræbte skal igen halveres, denne gang fra 2020 til 2030. Som noget nyt er der i samme periode også fastsat mål for antallet af alvorligt tilskadekomne i trafikken, nemlig også en halvering. Det er glædeligt, at EU dermed har sat klare og ambitiøse mål for den fremad­rettede indsats til gavn for trafiksikkerheden. Der er ingen tvivl om, at det fra alle landes side kræver en fokuseret og målrettet indsats, hvis disse mål skal nås. For nogle landes vedkommende – ikke mindst i Østeuropa – er der et stort behov for en helt anderledes seriøs tilgang til trafiksikkerhed. Det kræver i første omgang øget politisk fokus på problemet.

Erfaringer fra Norge

Nulvision rapport

Den norske Nulvision

Den norske Nulvision bygger på følgende tre grundsøjler:
- Etik: Ethvert menneske er unikt og uerstatteligt. Vi kan ikke acceptere at et stort antal mennesker bliver dræbt eller alvorligt skadet i trafikken hvert år.
- Videnskab: Menneskets fysiske og mentale forudsætninger er kendt og skal ligge til grund for udformningen af vejsystemet. Viden om vores begrænsede evner i trafikken og modstandskraft ved kollision skal lægge præmisserne for valg af løsninger og tiltag. Vejtrafiksystemet skal lede trafikanterne til sikker adfærd og beskytte dem mod alvorlige konsekvenser af normale fejlhandlinger.
- Ansvar: Trafikanterne, myndighederne og andre som kan påvirke trafiksikkerheden, har et delt ansvar. Trafikanterne har ansvaret for egen adfærd; de skal være agtpågivne og undgå bevidste lovovertrædelser. Myndighederne har ansvar for at tilbyde et vejsystem, som befordrer mest mulig sikker adfærd og beskytter mod alvorlige konsekvenser af normale fejlhandlinger. Køretøjsproducenterne har ansvar for at udvikle og producere trafiksikre køretøjer. Andre aktører, som fx politiet og forskellige interesseorganisationer, har ansvar for at tilrettelægge og fremme oplysning, der bidrager til at trafiksikkerheden bliver bedt mulig.

Kilde: Stortingsmelding nr. 40 (2015-2016)

Erfaringer fra Norge

I Norge er det organisationen Trygg Trafikk, der, siden oprettelsen i 1956, har spillet en afgørende koordinerende rolle i trafiksikkerhedsarbejdet. I det samarbejde indgår ministerier, direktorater, politiet, amter og kommuner, forsikringsselskaber og andre relevante organisationer.

Den norske tilgang til arbejdet har den nationale plan ”Nulvisionen” som grundlag for en langsigtet, systematisk og engageret indsats, der har det mål at opnå nul dræbte og nul alvorligt skadede i trafikken. Der er ikke tale om en politisk plan, om end den er forankret i Stortinget.
Storingsmedling

Tidlig indsats virker

Blandt de særlige indsatser i Norge skal fremhæves deres fokus på en trafiksikker opvækst for børnene, der allerede fra børnehaven og skolen starter en målrettet og obli­gatorisk læring i trafiksikkerhed. Halv­delen af Norges 6.000 børnehaver er med i Børne­nes Trafikklub. Skolebørn skal alle­rede i 4. klasse kunne følge trafik­reglerne for fodgængere og cyklister.

Det er forfatternes vurdering, at netop denne systematiske satsning, på tidlig trafikoplæring blandt børn, er en væsentlig årsag til Norges flotte internationale place­ring når det gælder trafiksikkerhed.

Tidlig er godt - kontrol er bedre

I modsætning til Danmark og Sverige har Norge beholdt Færdselspolitiet som en selvstændig afdeling inden for det samlede politi. Således er der i Norge mere end 100 politipatruljer, der er øremærket til kontrol af trafikken. Opgaven er at afdække lovbrud på vejene for at modvirke ulykker. Færdselspatruljerne koordineres på natio­nalt niveau, så der kan indsættes et passende kontroltryk i by og land. Des­uden iværksættes målrettede indsatser, fx i forhold til kørsel i påvirket tilstand, overskridelse af fartgrænserne og andre for­seelser. Der har været forslag om at afskaffe færdselspolitiet i Norge for at muliggøre mere fleksibel anvendelse af ressourcerne rundt i landet. Forslagene er hidtil blevet afvist med henvisning til, at færdsels­politiets målrettede indsats utvivlsomt bidrager til Norges fremragende resultater på trafiksikkerheds­området.

Norge er europamestre i trafiksikkerhed

Ifølge rapporten ”Ranking EU Progress on Road Safety fra juni 2019, udgivet af European Transport Safety Council (ETSC), er Norge suverænt det mest trafiksikre land i Europa med 20 dræbte pr. 1 million indbyggere.

Derefter følger Schweiz og Storbritannien, der begge har lige under 27,5 dræbte pr. 1 million indbyggere. På fjerdepladsen kommer Irland, mens Danmark er det femte mest trafiksikre land i Europa med 30 dræbte pr. 1 million indbyggere. Også når det gælder antal trafikdræbte pr. kørte kilometer, ligger Norge på en absolut førsteplads, mens Danmark her ligger på sjettepladsen.

Norge er således suveræn europamester i trafiksikkerhed – stort tillykke med det. I Danmark kan vi med fordel tage ved lære af den norske satsning på tidlig trafik­oplæring af børn, det relativt høje kontroltryk fra færdselspolitiet samt en meget effektiv koordinering af indsatsen fra alle aktører på trafiksikkerhedsområdet.

Antal trafikdræbte for hver milliard kilometer, som køretøjer EU-landene kørte i årene 2015-2017

Antal dræbte EU
Kilde: ETSC Annual Report 2019
Besøg i Berlin
Forfatterne i Tyskland ved DVR med Jaqueline Lacroix.
Vision Zero

Erfaringer fra Tyskland

I Tyskland lægges der også stor vægt på en koordineret indsats til gavn for trafiksikkerheden. Koordinationen er forankret hos Deutcher Verkehrssicher­heitsrat (DVR), der blev oprettet i Vesttyskland i 1969. DVR har i dag mere end 200 medlems­organisationer, herunder relevante ministerier, nationalt og i delstaterne, trafikmyndighederne i delstaterne, politiet, erhvervsorganisationer, køreskole­organisationer, bilsynsorganisationer, forsikringsselskaber, automobilklubber, bilimportører, bilproducenter, trafikselskaber, frivillige sociale organisationer og kirkelige organisationer.

Der er tale om en meget slagkraftig og vidt forgrenet organisation, der samler alle rele­vante kræfter i det tyske samfund i indsatsen for bedre trafiksikkerhed. Arbejdet er organiseret i stående udvalg, der fordeler arbejdet mellem sig. Herunder indsatsen i forhold til voksne i trafikken, børn og unge i trafikken, unge bilister, trafikteknik samt køretøjsteknik.

Indsatsområder i nulvision

Siden 2007 har DVR arbejdet ud fra ”Vision Zero – Keiner kommt um. Alle kommen an” (Nulvision – Ingen omkommer. Alle ankommer). Altså, samme ambitiøse tilgang som i Norge, hvor en trafikdræbt er en for meget. DVR har følgende indsats­områder:
Styrkelse af politiets trafikkontrol.
Tilpasning af fartgrænserne efter forholdene.
Forebyggelse af sammenstød med træer.
Forbedring af motorcyklisters sikkerhed.
Forebyggelse af kørsel i påvirket tilstand.
Styrkelse af sikkerhed gennem bedre infrastruktur.
Forbedring af køreuddannelsen.
Brug af ny teknologi (fx avancerede førerassistentsystemer).
Forebyggelse af uopmærksomhed i trafikken.

Erhvervslivets medansvar for trafiksikkerheden

Som en ny dimension i arbejdet med styrkelse af trafikkulturen har DVR ­ind­ledt et tæt samarbejde med de tyske erhvervsorganisationer. En betydelig del af køretøjerne på de tyske veje er er­hvervskøretøjer, der føres af medarbejdere i virksomheder.

Derfor er det effektfuldt når det tyske erhvervsliv arbejder for, at medarbejderes hensynsfulde og sikre optræden i trafikken skal være en integreret del af den enkelte virksomheds CSR policy (Corporate Social Responsibility). Eksempelvis anses det som fyringsgrund, hvis en medarbejder afsløres i at køre hensynsløst. Virksomhederne sender desuden medarbejdere på efteruddannelseskursus med passende interval med henblik på at styrke deres viden og færdigheder som trafikanter. Forfatterne af denne bog er begejstrede for dette initiativ, der ses som en ny dimension i trafiksikkerhedsarbejdet.

Om at opfinde den dybe tallerken

Som det fremgår af dette kapitel, kan man ikke se isoleret på trafiksikkerhed som en national indsats. Trafik er grænseoverskridende, så der er en fælles interesse på tværs af lande i at styrke sikkerheden og få antallet af dræbte bragt ned. Ikke mindst ud fra en humanistisk tilgang, hvor vi grund­læggende ikke vil acceptere de mange trafikdrab herhjemme og ude i verden.

Desuden er det uhyre vigtigt, at landene tager ved lære af hinandens gode erfa­ringer fra trafiksikkerhedsindsatsen. Der kan nogle gange være en tendens til, at vi absolut selv vil opfinde den dybe tallerken her i Danmark. Det kan være nødvendigt i nogle tilfælde, men lad os generelt sat­se endnu mere på et veludbygget, internationalt samarbejde, med udveksling af viden og erfaringer, i kampen mod de alt for høje tabstal i trafikken.

I den forbindelse bør Danmark øve aktiv indflydelse i EU for at opnå langt højere fokus på trafiksikkerhed på tværs af grænserne i Europa.

Stop Trafikal Egoisme

GF

Websitet Stop Trafikal Egoisme er produceret i samarbejde med GF Fonden