Der er ingen tvivl om, at færdselssikkerhed er et emne, som optager Kristian Pihl Lorentzen. Man skal ikke være i rum med ham i mange minutter for at opdage hans ildhu og viden. Selvom Kristian og jeg har dybe rødder i to vidt forskellige politiske bevægelser og ideologisk er meget forskellige, har jeg dyb respekt for hans arbejde - både som dedikeret transportordfører, som kompetent næstformand i Færdselssikkerheds kommissionen og, ikke mindst, som medforfatter til denne vigtige bog.

I Danmark har vi gjort meget i forhold til trafiksikkerheden på vejene. Det er godt. Men hvis vi skal sikre endnu større færdselssikkerhed, bliver vi også nødt til at se indad. Langt de fleste ulykker skyldes nemlig ikke de fysiske forhold på vejene eller udstyret i køretøjerne. Ulykkerne skyldes især vores egen adfærd i trafikken. Derfor er denne bog også et både væsentligt og vigtigt bidrag i samfundsdebatten.

I 2019 mistede 205 mennesker livet i trafik­ulykker i Danmark. Det er desværre en markant stigning i forhold til de foregående år. Jeg kan godt være bekymret for, om det er et udtryk for, at vi er blevet dårligere til at passe på os selv og hinanden i trafikken. Det er en udvikling, vi må og skal vende. Der er ingen tvivl om, at det er lettere sagt end gjort at ændre adfærden i trafikken. Men lad os starte med os selv. For vi har selv stor indflydelse på, om vi er til fare for os selv og andre i trafikken.

Jeg håber, at Kristian og Carinas bog vil blive taget godt imod. Det fortjener bogen, og det fortjener trafiksikkerheden. For hvis vi alle tænker os lidt mere om i sadlen, bag rattet eller som fodgængere, så kan vi forhåbentligt knække kurven.

Har vi brug for en folkelig trafikdebat?

God trafikadfærd kan redde liv. Tallene fra Vejdirektoratets udvidede dødsulykkesstati­stik taler deres eget tydelige sprog: 9 ud af 10 dødsulykker skyldes trafikanternes adfærd.

I GF Forsikrings fond er holdningen klar: Danmark har hårdt brug for en fornyet folkelig trafikdebat. Hidtil har debatten nemlig alt for ofte handlet om, hvad de andre gør galt i trafikken. Alt for sjældent rettes fokus på den enkelte: Hvad kan vi – du og jeg – selv gøre for at vende udviklingen?

Sidste år var Carina Bach og Kristian Pihl ­Lorentzen blandt modtagerne af GF Trafikpris, og med prisen støtter vi udgivelsen af denne debatbog både moralsk og økonomisk. Vi nærer nemlig et begrundet håb om, at den debat, som bogen skaber, kan være med til at flyt­te holdninger – og i sidste ende medvirke til at redde liv.

I GF Fonden tog vi i henholdsvis 2017 og 2019 temperaturen på den danske trafikkultur, og desværre tydede undersøgelserne på, at vejvreden er stigende blandt os som borgerne. Den udvikling skal vendes.

Vi skal sige mere pyt og mindre dyt. Vi skal udvise større overskud til hinanden i trafikken, og vi skal øge vores viden og dele erfa­ringer om indsatser, der virker.

Vejen til en mere positiv og sikker trafikkultur er lang, og svarene er ikke altid entydige. Det illustrerer teksterne og informationerne i denne bog også. Men kun gennem fælles vilje til forandring – myndigheder, virksomheder og civilsamfund imellem – kan vi konvertere vejvrede til vejglæde. Det vil gavne den enkelte, og det vil gavne os som samfund.

Vi har alle i trafikken været udsat for ”trafikal egoisme”, og ingen af os kan sige sig helt fri for i konkrete situationer selv at have udvist uhensigtsmæssig trafikal adfærd. Ofte hand­ler det om ubetænksomhed. Derfor dækker bogen ”Stop trafikal egoisme” et stort behov for en offentlig diskussion af, hvad begrebet dækker over, og hvordan vi får ændret på adfærden.

FDE Fonden har færdselssikkerhed som et af sine hovedområder og yder bl.a. økonomisk støtte til projekter og initiativer, der øger færdselssikkerheden mellem lastbiler og øvrige trafikanter. Et eksempel herpå er
ITD’s årlige Lastbilkaravane, der besøger Folke­skoler rundt i landet og lærer de mindste klasser, hvordan man trafiksikkerhedsmæssigt skal forholde sig i forhold til de store lastbiler.

Derfor har FDE Fonden valgt også at støtte dette bogprojekt og ser frem til en handlingsorienteret debat i forlængelse heraf.

Kristian Pihl Lorentzen er en af de kolle­gaer, jeg respekterer mest. Han er flittig, imødekommende, ærlig og han brænder for transport­området som ingen anden. Nu har han kastet sig over ikke bare at bygge mere, men også hvordan vi gebærder os og opfører os, når vi er ude i trafikken.

Danmark er et af de sikreste lande at transportere sig i. Det er kun, fordi vi opfører os ordentlig og passer på hinanden. Men vi ser at antallet af trafikdræbte stiger, og det er foruroligende. Tallet er ellers faldet i årtier.

Kristian Pihl Lorentzen har allieret sig med kørelærer Carina Bach og begået en højst relevant bog, hvor der bliver sat fokus på den ene trafikale unode efter den anden. Meget kan betegnes som helt vildt. Lad denne bog inspirere alle til at tænke over, hvordan man opfører sig i sin bil, på cyklen og andre steder. Jeg opfordrer også alle vores kollegaer, uanset parti, til at tage trafiksikkerhed mere alvorligt. Det skal prio­riteres hele vejen rundt.

At færdes i trafikken er et samspil mellem mange mennesker og transportformer. Selv om de fleste er enige i, at man bør følge reglerne og vise hensyn over for hinanden, så ser vi desværre en stigende grad af udtalt egoisme, hvor trafikanter helt bevidst sætter hensynet til sig selv højt over hensynet til andre og til trafiksikkerheden.

Det kan være bilisten, der accelererer op ved et lyskryds og blæser over for rødt, overhaler indenom i en svingbane eller, som en indarbejdet del af sit adfærdsmønster, i sidste øjeblik presser sig ind i køen af biler i en svingbane i en misforstået overbevisning af egen betydning og vigtighed. Vi ser trafikanter, der er mere optaget af deres mobil end trafikken på den vej, hvor de kører, ligesom man jævnligt støder på cyklister eller løbehjulsbrugere, der bevidst kører over for rødt lys eller blæser ned ad en gågade og på fortovet uden nogen form for hensyntagen til fodgængerne.

Alt dette er udtryk for, at for mange trafikanter sætter sig selv forud for alle andre. Og generelt synes respekten og tolerancen i forhold til vores medborgere her i samfundet i stigende omfang at blive udfordret.

Derfor er det vigtigt, at vi som borgere taler om – og også gennem kampagner, undervisning og debatbøger – italesætter den egoistiske adfærd i trafikken. Derigennem kan vi få sat fokus på, at trafikken er et samspil, hvor alle skal være. Og at egoisme ikke hører til i trafikken.

Med dette fine initiativ i form af denne bog har vi fået et væsentligt bidrag til debatten fra to aktører med stor indsigt i netop transportområdet.

Som Danmarks største forbrugerorganisation, og talerør for bilisterne, er trafiksikkerhed en mærkesag for FDM. Enhver trafikdræbt er én for meget. I en årrække er udviklingen desværre gået imod, at folk bliver mere og mere utålmodige, stressede og distraherede, hvilket også fører til en uhensigtsmæssig eller direkte farlig adfærd i trafikken – det er naturligvis ikke acceptabelt.

Det skal være sådan, at alle skal kunne færdes trygt i trafikken og være sikker på at komme uskadt hjem til sine kære. Trafiksikkerhed er et fælles ansvar, der skal være plads til os alle sammen, og vi skal alle passe på hinanden.

FDM hilser enhver indsats velkommen, der forbedrer trafiksikkerheden. Derfor har FDM også igennem årene deltaget i eller bakket op om diverse trafiksikkerhedskampagner og -indsatser. Derudover driver vi også både FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen, hvor såvel kommende bilister som erfarne bilister kan få forbedret deres køreegenskaber.

Hvem husker ikke plakaten med politimanden, der holder trafikken tilbage for andemor med ællingerne, der krydser vejen. Selvom denne plakat har mange år på bagen, så er den fortsat billedet på hensyn og overskud i trafikken. Tiden i dag er helt anderledes end tilbage i 1950’erne, hvor plakaten stammer fra. Det gælder også trafikken. Hensyn og overskud – ja tid til hinanden – har desværre mistet sit tag i trafikken. Det er blevet lidt alles kamp mod alle. Det er ikke kun trist, men det har også store omkostninger i form af ulykker og skader, der rammer den enkelte, men også samfundet som helhed. Vi er lykkes med mange indsatser i trafikken. Det gælder ikke mindst spritkørsel. Det er dømt ude som socialt uacceptabelt.

Dog har vi endnu ikke knækket koden med at stoppe den trafikale egoisme. Mange af os oplever det på egen krop uanset hvor og hvordan vi færdes i trafikken. Det gælder bilisten, buschaufføren, lastbilchaufføren, cyklisten, fodgængeren, vejarbejderen.
Trafikken er arbejdsplads for mange i virksomhederne og det sted, hvor vi er mange som deles om pladsen. Og netop et sted, hvor vi skal passe på hinanden – ellers går det galt. Det må kunne gøres bedre. Det vil de fleste nok være enige om. Det begynder med dig selv.

I DI Transport håber vi, at denne bog, og især budskabet om opgøret med trafikal egoisme, vil skabe en folkelig bevægelse. I erhvervslivet er vi, på tværs af brancher og virksomheder, parate til at blive en del af denne bevægelse. Vi må og skal ændre adfærd til gavn for alle og den enkelte.

Stop trafikal egoisme er et fælles budskab. Vi skal egoismen til livs. ”Én for alle. Alle for én.”

Vi kender alle den dans, der kan opstå, når to gående mødes og ikke lige kan finde ud af, hvilken side der skal gås til, for at passagen sker uhindret. Som regel slutter dansen med smil fra begge sider, og vi går videre i vores liv - en lille sjov oplevelse rigere. I ganske få tilfælde slutter det med at den ene part maser sig forbi, og så går vi videre i livet med en dårlig oplevelse i bagagen. Når vi tager hjul på og mødes i trafikken, er det en anden sag. Her kan uskyldige misforståelser medføre personskade, så vi må alle holde os til reglerne, og her skal vi ikke mødes på midten. Men når det er sagt, så er tilgang og indstilling til trafik og andre trafikanter utrolig vigtig. Både for at trafikken glider godt og for at vi alle får gode oplevelser i trafikken.

Følelsen af at have gjort noget godt for sine medtrafikanter skal ikke undervurderes. Giv plads og send et smil til den stakkel, der ikke kan komme ud fra en sidevej til en køplaget hovedvej, lad passagererne komme ud af toget og bussen, før du maser dig ind - og giv i øvrigt plads til den ældre medborger, der også gerne vil ind. Send dem et smil i stedet for at mase på. Du får sikkert et tilbage, og det koster dig hverken tid eller penge, for køen kører ikke hurtigere af den grund, og toget har sin køreplan. Og hvis det endelig skal være, så lad dog hystaden i overhalingsbanen komme forbi i stedet for at holde på din ret. Eksemplerne er utallige, og forskningen understøtter det også: Vi kommer alle hurtigere frem, hvis vi viser hensyn.

En stor tak herfra til Kristian og Carina for at sætte lys på denne vigtige del af trafikken – og livet som sådan.

Som brancheorganisation for en række af de største danske virksomheder inden for vejgodstransportområdet mener vi, at det er en afgørende forudsætning for en høj trafiksikkerhed, at vi alle agerer med en hensynsfuld og agtpågivende adfærd i trafikken.

De senere år er der sket et fald i antallet af trafikulykker, men der er behov for løbende fokus på emnet, da der fortsat er meget vi kan gøre. Én trafikulykke er én for mange, og vi har alle et ansvar for at stoppe trafikal egoisme. SLD’s medlemmer, som er blandt de største transportvirksomheder i landet, har et stort fokus på trafiksikkerhed, og medvirker i denne bog med flere eksempler på god trafikal adfærd. Vi bakker derfor fuldt op om initiativet i denne bog, som vi tror på kan medvirke til, at vi alle kan blive bedre til at give en trafikal krammer, i stedet for at opføre os egoistisk i trafikken, og dermed højne trafiksikkerheden i Danmark.

God adfærd starter hos børn, og det er derfor et godt sted at sætte ind i kampen mod trafikal egoisme. For hvad man lærer om rigtigt og forkert i trafikken, bærer man ofte med i livet. Så lykkes vi med at give børn gode trafikvaner, så er der god chance for, at det er en adfærd, der holder ved.

Børn vil gerne være sammen med ­andre, lære sammen med andre og føle sig som en del af et fællesskab. Derfor er det en god ide at lære børn om sikker trafik­adfærd, så børnene forstår, at de er en del af et større fællesskab i trafikken. Det giver dem en forståelse af, at de med deres egne hand­linger kan være med til at sikre en sikker og glidende trafik­afvikling.

Brancheorganisationen for den danske vej­godstransport, ITD, tager sit samfunds­ansvar alvorligt ved at undervise omkring 3.000 børn om året, så de færdes sikkert i trafikken og tænker sig godt om. Formålet er at minimere ulykker, og det gælder helt generelt, men også hvor lastbiler er invol­veret. Og heldigvis er det en indsats, der har båret frugt, for antallet af højresvings­ulykker i Danmark er faldet.

Vores to målgrupper er elever i 0.-2. klasse og elever i overbygningen. For de mindste har vi opfundet Lastbilkaravanen, hvor vi giver læring om lastbiler og trafiksikkerhed gennem sang, dans og leg uden for klasselokalet. For overbygningseleverne handler det om at give de unge stof til eftertanke, når de selv færdes i trafikken, så de vil ændre adfærd og cykle/færdes mere sikkert i trafikken.

ITD føler et særligt ansvar for at hjælpe med at holde fokus på trafiksikkerhed, og vi hilser derfor alle tiltag velkomne for at sikre trafikken, så vi får så få ulykker som overhovedet muligt i Danmark.

Godstransporten kommer dagligt og døgnet rundt overalt i landet, og chauffø­rerne møder rigtig tit eksempler på uhensigtsmæssig adfærd hos alle typer af trafikanter. Det er derfor godt, at der sættes endnu mere lys på vores opførsel over for hinanden i trafikken.

Ofte har vi jo alle i hverdagen en eller flere roller som chauffør, bilist, cyklist og fodgænger m.m. Blot i forskellige situationer og på forskellige tids­-
punkter. Når man peger fingre ad andre, peger tre fingre derfor også tilbage på en selv.
Vi tilstræber i transporterhvervet en sikker­heds- og forebyggelseskultur for den profes­sionelle virksomhed og dens chauffører, og vi har gennem mange års trafiksikkerheds­projekter søgt at viderebringe vigtigheden af hensynet til hinanden.

Det fortsætter vi med, for vi har som erhverv
en forpligtelse til at medvirke til en bedre adfærd i trafikken – og dermed spare liv og omkostninger for samfundet

Ulykker i trafikken er både dyre og ressourcekrævende, hvilket har en stor betydning for hele samfundet. En enkelt ulykke koster samfundet rigtig mange penge, penge der kunne bruges til forebyggelse. Forebyggelsen vil i den sidste ende også være bedre end, at politiet skal ud og fortælle en familie, at de har mistet en af deres nærmeste i en trafikulykke.

Som Danmarks største kørelærerorgani­sation har vi fingeren på pulsen i forhold til, hvad der skal og bør blive undervist i omkring dette meget spændende emne på køreskolerne. Samtidig er vi også meget deltagende i de arrangementer der foregår rundt omkring i landet, fx Drivers Event der bliver afholdt på FDM Sjællandsringen, hvor der er tilknyttet en klub for unge mennesker mellem 18 og 24 år. Her har vi som instruktører/kørelærere mulighed for at give de unge mennesker en læring omkring sikkerhed og konsekvenser, når de tror, at de er uovervindelige i trafikken.

Det er meget usikkert, hvor lang tid kørelærerne bruger på risiko, egoisme og hensynsløs adfærd i trafikken, derfor er denne bog et rigtig godt supplement og kan, som jeg ser det, blive brugt som et opslagsværk for
køre­lærerne, så vi igen får vendt ulykkesstatistikken, i stedet for tendensen, der desværre går den forkerte vej.

Én af Kørelærerforeningens mærkesager er livslang læring og dette værk, “Stop trafikal Egoisme”, fremhæver på glimrende vis, hvorfor det er så vigtigt at ændre danskernes tankemønster m.h.p at ændre trafikkulturen. Vi mener, at man som samfund bør starte allerede i børnehaven med holdningbearbejdning og fortsætte indtil man ikke færdes i trafikken mere. Kun derved får vi stoppet den trafikale egoisme, det skal være mere sikkert og rart at færdes på veje, cykelstier og fortove i Danmark. Over 60 % af alle dødsulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed, altså sløseri, som man nemt kan gøre noget ved. HVIS MAN VIL. “Kør bil, når du kører bil.”

Af hjertet tak til Carina og Kristian for øget fokus på en bedre trafikkultur i Danmark med denne fremragende bog, jeg ved at I har arbejdet hårdt. En trafikal krammer til jer fra Kørelærerforeningen.

Der er al mulig grund til at tage gevaldigt fat i de enorme udfordringer vi står overfor i den danske trafikkultur – eller rettere mangel på samme. Et begreb som Kristian Pihl Lorentzen og Carina Bach med kniv­skarp præcision har døbt “trafikal egoisme”. For det er, hvad der er reelt at tale om; egoisme. Noget vi gør for egen vindings skyld og af ren og skær selviskhed.

Når man ser det på skrift, står det jo med flammeskrift, at det – trafikal egoisme – slet ikke nytter ude i trafikken, hvor vi netop skal være og udgøre et fællesskab for at få det til at glide for os allesammen. Men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud derude på gader og veje. Jeg tror, vi alle dagligt ser cyklister eller bilister der taler i håndholdt mobiltelefon, mens de kører, biler der
kører alt for stærkt, cyklister der cykler på fortovet eller over for rødt, fodgængere der træder ud på vejen med øjnene begravet på mobilens skærm og alle mulige andre små og ikke mindst store overtrædelser af færdselsloven. Jeg tror også, vi alle hurtigt kan blive enige om, at mere færdselspoliti på gaderne ville være godt. Men sådan er de politiske prioriteringer ikke. Derfor er det godt og væsentligt, at Lorentzen og Bach nu rusker op i os og får os til at tænke på, om dette virkelig er den bedste udgave af os selv; trafikale egoister.

Jeg tror egentlig, at langt de fleste af os gerne vil være lovlydige borgere, men lidt for ofte kommer til at opføre os netop selvisk i trafikken. Ingen af os kan sige os helt fri. Vi kommer lidt for ofte til kun at tænke mig-mig-mig! Både bag rattet og på cyklen.

Jeg håber, at denne bog kan blive startskuddet til en markant ændring i den danske trafikkultur, hvor vi hver især bidrager til mere hensyn, mere opmærksomhed og mere omtanke ude i trafikken upåagtet, hvordan vi bevæger os rundt.

Tak for initiativet til en revolution mod pt. en af vores store – men ustolte - nationalsportsgrene; trafikal egoisme.

Som brancheorganisation for landets forsikringsselskaber er vi glade for alle tiltag, som kan mindske ulykker i trafikken.

Trafikulykker kan have store konsekvenser for de involverede og samfundet generelt, så vi har en naturlig interesse i, at der er så få ulykker som muligt i Danmark. Vi har i mange år stået bag en stor tilbagevendende kampagne, i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, som sætter fokus på uopmærksomhed i trafikken. Fx “kør bil når du ­kører bil”, som handler om at have fokus på kørslen og fx ikke på mobiltelefonen.

Flere forsikringsselskaber tilbyder glatbane­kurser, nogle installerer udstyr i bi­lerne til, særligt, unge bilister så de lærer at køre mindre aggressivt og igen andre selskaber rådgiver om trafiksikkerhed. Branchen ­laver en lang række initiativer, som alle sammen har til formål at sikre, at vi danskere kommer sikkert og helskindet igennem trafikken.