GF Fonden har i år givet sin pris til Rådgivningsvirksomheden Via Trafik som gennem et forsknings- og analyseprojekt vil klarlægge spøgelsescyklisme.
Omkring halvdelen af de trafikuheld, der sker i vejkryds, sker fordi trafikanterne ikke overholder færdselsloven, og derfor er der altså gode muligheder for at forebygge ulykker, hvis der opnås noget mere viden om det.
Men hvor spøgelsesbilister oftest kommer til at køre den gale vej ved et uheld, er det et mere bevidst valg, når cyklister bevæger sig mod kørselsretningen. Nogle gange fordi det er hurtigere eller nemmere, andre gange fordi det føles mere sikkert end f.eks. at skulle krydse en trafikeret vej.
Målet med undersøgelsen er at finde frem til konkrete trafiktiltag, der kan sætte en stopper for den uvorne og farlige trafikadfærd.
Læs mere om projektet
her.